Skip to main content

Mand fængslet for røveriforsøg

Pressemeddelelse   •   Sep 04, 2014 14:25 CEST


Den 36-årige mand, der i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, er blevet varetægtsfængslet i 4 uger for forsøg på røveri.

Han har erkendt, at han i går omkring kl. 17.40 indfandt sig i guldsmedeforretningen Allianse Jewellery i Bazar Fyn medbringende en peberspray og en strømpistol. 

Retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at han havde anvendt pebersprayen mod indehaveren og derefter forsøgt at åbne forretningens pengeskab.

"Den sigtede sagde i retten, at han havde svært ved at huske præcist, hvad der skete, fordi han var påvirket af piller,", siger anklagefuldmægtig Heidi Ann Dearman, der i øvrigt oplyser, at sigtede forklarede, at han skulle skaffe penge til betaling af en gæld.

Manden accepterede fængslingen.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.