Skip to main content

Mand omkommet i forbindelse med færdselsuheld

Pressemeddelelse   •   Feb 05, 2016 09:44 CET

Fyns Politi modtog til morgen kl. 0650 anmeldelse om, at der var sket et alvorligt færdselsuheld på Rødegårdsvej i Odense. En bil havde i et solo-uheld påkørt et træ. Ved ankomst til stedet kunne politi og redningspersonale konstatere, at den mandlige fører - der var alene i køretøjet - var afgået ved døden. Der blev forsøgt genoplivning, desværre uden resultat.

Bistået af bilinspektør har politiet foretaget undersøgelse på uheldsstedet og afhørt et stort antal vidner. Det har tilvejebragt, at bilen, forud for uheldet, er kommet kørende ad Rødegårdsvej mod syd med meget høj hastighed. For enden af Rødegårdsvej, hvor vejen går over i en cykelsti, har bilen påkørt et træ. Skader på bilen indikerer, at føreren formentlig er afgået ved døden på stedet. 

Den afdøde er 46 år og kommer fra Odense. Pårørende er underrettet.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.