Skip to main content

Ny fremstilling i sagen om røveri i Næsby den 12. august 2015

Pressemeddelelse   •   Aug 19, 2015 12:04 CEST

Anklagemyndigheden fremstiller i dag kl. 13.30 i Retten i Odense den formodede fjerde gerningsmand til røveriet d. 12. august 2015 i Næsby. Der er tale om en 18-årig mand fra Odense, som vil blive begæret varetægtsfængslet af hensyn til den fortsatte efterforskning. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at samtlige gerningsmænd nu er identificeret. De tre øvrige gerningsmænd blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør d. 13. august 2015 med frist til d. 10. september. Alle sigtede nægter sig skyldige i røveri. Anklagemyndigheden vil – som i det første grundlovsforhør – begære retsmødet afholdt for lukke døre, men sigtelsen vil blive oplæst i et åbent retsmøde.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.