Skip to main content

Omfattende hærværk mod biler i Nyborg

Pressemeddelelse   •   Aug 18, 2017 07:52 CEST

Fyns Politi har til morgen kort før kl. 06 modtaget anmeldelse om hærværk mod biler på Tronneallé i det sydlige Nyborg. Indtil videre har vi kunnet konstatere, at 14 personbiler, der holdt på fælles parkeringsarealer, alle er blevet oversprayet med sort maling, "Overmalingen" har for det meste form af bølger - og altså ikke som skrift. Nogle af køretøjerne er tillige ridset med skarp genstand hele vejen rundt.

Hærværket, der er begået mellem midnat og kl. 0545, er tilsyneladende begået i flæng.

"I sagens anledning søger Fyns Politi vidner, der måtte have set noget eller ligger inde med viden, der kan føre til identificering af gerningsmanden eller -mændene", sige Vagtchef Lars Chr. Thede. "Skulle man under gåtur i området evt. finde en sprayflaske med sort maling, så hører vi selvfølgelig gerne om det".

Fyns Politi vil i formiddagens løb søge med hunde i området.

Fyns Politi kan kontaktes på 114 

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.