Skip to main content

Politi massivt til stede i Vollsmose pga mistanke om skyderi

Pressemeddelelse   •   Feb 03, 2016 16:40 CET

Fyns Politi er i øjeblikket massivt til stede i Odense-bydelen, Vollsmose, efter politiet klokken 14.21 modtog en anmeldelse om skyderi på Bøgetorvet.

Foreløbig kan politiet ikke bekræfte, at der er blevet skudt i området, men politiet efterforsker og afhører i øjeblikket personer i området.

-Vi er til stede i området for at sikre ro og orden, mens vi undersøger, hvad der er sket, siger politiinspektør Benny Linde Larsen fra Fyns Politi.

Hvis nogen har set eller hørt noget, vil politiet meget gerne høre fra dem. Ring til Fyns Politi på telefon 114.

Så snart politiet har mere nyt, vil der bliver udsendt en ny pressemeddelelse.

Pressehenvendelser rettes udelukkende til kommunikationsrådgiver Charlotte Nyborg

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.