Skip to main content

Rambuktyveri Danske Bank i Ringe

Pressemeddelelse   •   Dec 01, 2015 04:56 CET

Tirsdag kl. 0225 modtog Fyns Politi anmeldelse om rambuktyveri i Danske Bank, Algade 15, Ringe.

En stor gummiged blev kørt gennem facaden i Danske bank og med skovlen blev hæveautomaten læsset på en trailer tilkoblet en sølvgrå personbil, muligvis en Audi eller Toyota, st, car.

Gerningsmændene havde kastet partisansøm på kørebanen ved Ringe Nord og Ringe C. 

Efterfølgende kørte bilen med traileren ad Algade i sydlig retning.

I forbindelse med at gummigeden kørte  ud fra banken, kørte den også ind i facaden til en cafe, beliggende overfor banken.

Bygningen hvori Danske Bank ligger er så beskadiget, at der er risiko for sammenstyrtning. Oven på banken bor der 11 personer, som er blevet evakueret. Beredskabet sørger for underbringning af disse personer midlertidig.

Fyns Politi anmoder om, at man er opmærksom på en sølvgrå personbil, st.car med tilkoblet trailer, der kan være efterladt på mistænkelig vis.

Henvendelse til Fyns Politi på Tlf. 114.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.