Skip to main content

Ransagning af Klubhus i Odense

Pressemeddelelse   •   Jan 21, 2016 22:11 CET

Fyns Politi har i dag i tidsrummet fra kl. 17.30 til 20.30 foretaget ransagning af et klubhus tilhørende bandegrupperingen Black Army i Odense.

Vicepolitiinspektør, Jens Langdal, der er leder af afdelingen Organiseret Kriminalitet ved Fyns Politi oplyser, at ransagningen sker efter gårsdagens hændelser, hvor der med økser blev forøvet hærværk mod Pool Caféen i Odense.

I forbindelse med ransagningen dags dato blev der fundet slag- og skydevåben. Der er ikke sket yderligere anholdelser i sagen, men den efterfølgende efterforskningen vil klarlægge, om der kan ske sigtelser ift. de fundne genstande.

Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen.

Med venlig hilsen

Jens Langdal

Afdelingsleder

_______________________________________

Specialefterforskning - Organiseret Kriminalitet
Hans Mules Gade 1-3, DK-5000 Odense C

Indvalg 6614 6414 - lokal (06) 4900

Tlf. 7258 3708

Mail: jni008@politi.dk

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.