Skip to main content

Røveri mod bager i Odense

Pressemeddelelse   •   Maj 12, 2014 17:22 CEST

Kl. 1501 fik Fyns Politi via 112 en anmeldelse om røveri hos Bager Bæk, Hjallesevej 52 i Odense.

En ukendt gerningsmand indfandt sig i bagerforretningen og truede sig til at få udleveret et mindre kontantbeløb.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 40-50 år, ca. 185 cm, dansk udseende men lidt mørk i huden (muligt solbrændt), skægstubbe, iført en lysblå regnjakke, der var snørret om ansigtet, og blå cowboybukser.

Undløbet fra stedet i ukendt retning.

Fyns Politi vil meget gerne høre fra vidner, der kan hjælpe til opklaringen af sagen.

Der er ikke yderligere oplysninger til sagen, som efterfølgende bliver behandlet i Straffelovssektionen i Odense.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.