Skip to main content

Straksdom på 5 måneder til tricktyv.

Pressemeddelelse   •   Jan 23, 2016 16:11 CET

Anklagemyndigheden oplyser, at en dommer ved grundlovsforhør lørdag besluttede, at en 49 årig tricktyv, som torsdag d. 21. januar kl. 1300 lavede tricktyveri mod en ældre dame på Blomsterbakken i Odense, straks skal i fængsel i 5 måneder for forholdet.

Manden tilbød at hjælpe med at bære nogle varer mod kvindens bopæl og kom på den måde ind i huset, hvor han tilegnede sig blandt andet en pung inden han stak af. Det lykkedes fredag at finde frem til tyvens identitet. Manden erkendte forholdet.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.