Skip to main content

To grundlovsforhør i Retten i Odense onsdag

Pressemeddelelse   •   Feb 03, 2016 11:50 CET

Der afholdes onsdag kl. 12.30 og kl. 14.15 grundlovsforhør ved Retten i Odense i to sager om henholdsvis røveri og tyveri.

I den første sag kl. 12.30  er to mænd på henholdsvis 17 og 19 år sigtet for røveri begået i går i en Daglig Brugs i Odense.

Der forventes begæret dørlukning i forbindelse med retsmødet.

I den anden sag kl. 14.15 er en mand på 18 år sigtet for et indbrud i en virksomhed på Børstenbindervej  i Odense samt brugstyveri af en bil, anvendt i forbindelse med indbruddet.

Der forventes p.t. ikke begæret dørlukning i forbindelse med retsmødet.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.