Skip to main content

Udsivning fra gasfyr i ejendom i Kauslunde på Vestfyn.

Pressemeddelelse   •   Maj 04, 2014 11:23 CEST

Kl. 0820 modtog alarmcentralen opkald fra et hus i landsbyen Kauslunde på vestfyn. Det lugtede af gas og et barn var dårlig som følge heraf. Der blev kort efter sendt flere ambulancer til stedet, idet et andet barn samt to voksne også var dårlige.

Tilkaldt personale fra Naturgas Fyn lukkede for gassen og undersøgte efterfølgende fyret. Der foreligger ikke et resultat af denne undersøgelse endnu, men der er formodning om at udsivningen kan skyldes manglende vedligeholdelse af fyret.  

Kolding sygehus meddeler kl. 1115 at en voksen mand og to børn er færdigbehandlet og udskrives snarest. En gravid kvinde er overført til rigshospitalet, hvor hun skal behandles i trykkammer.  

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.