Skip to main content

Væbnet røveri mod Rema 1000 i Odense N

Pressemeddelelse   •   Sep 30, 2014 21:53 CEST

Supermarkedet Rema 1000, Anderupvej 132, Odense N, blev her til aften kl. 2051 udsat for væbnet røveri.

Gerningsmanden, der var maskeret, truede kasseassistenten med et oversavet jagtgevær til at få udleveret et ukendt pengebeløb, som han anbragte i en medbragt mørkeblå pose.

Efter røveriet flygtede gerningsmanden til fods ad Anderupvej mod sydvest og videre til højre ad Enggårdsvej.

Gerningsmanden beskrives som:

Dansk mand, 175 cm, almindelig af bygning, iført grå hættetrøje, sort elefanthue, mørke bukser og mørke sko, bar grå handsker. Medbragte mørkeblå pose. Truede med oversavet jagtgevær med kolbe af træ.

Udbytte: uoplyst kontant pengebeløb.

Der er ikke flere oplysninger i sagen.

 

Med venlig hilsen Fyns Politi

Vagtcentralen v./ vagtchef, Kim Munksgaard, politikommissær.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.