Skip to main content

Vidner til blufærdighedskrænkelse i Odense søges

Pressemeddelelse   •   Maj 17, 2016 21:30 CEST

Fyns Politi efterlyser eventuelle vidner til en blufærdighedskrænkelse, der i eftermiddag kl. ca. 1420 fandt sted i en opgang på Monbergsvej i det centrale Odense.

Her lukkede 2 7-årige piger sig ind i en opgang, hvor den formodede gerningsmand fulgte med ind, angiveligt under påskud af at skulle besøge nogen i opgangen. I opgangen forsøgte gerningsmanden at trække den ene piges leggins af. Begge piger skreg kraftigt op, hvilket muligt var medvirkende til, at gerningsmanden opgav sit forehavende og løb sin vej.

Gerningsmanden beskrives af pigerne som: mand, ca. 20-35 år, 175-185 cm. høj, spinkel af bygning med kroget næse, blond/mørkt krøllet hår. Iført sort læderjakke, blå cowboybukser, rød/blå/hvid trøje og sorte sko. Talte dansk og medbragte en Rema 1000 pose.

Vidner, der måtte have bemærket gerningsmanden forud for eller efter hændelsen, eller i øvrigt kan supplere med oplysninger i sagens anledning, bedes rette henvendelse til Fyns Politi på 114.

Der er p.t. ikke yderligere oplysninger i sagens anledning.

En af Danmarks 12 politikredse

Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og de øvrige fynske småøer. Hovedstation ligger i Odense. Der er lokalstationer i Svendborg, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn (Ringe), Middelfart og Odense. Kredsen betjener omkring 485.000 borgere i ti kommuner.