Skip to main content

Unge gadeidrætsinstruktører fik overrakt diplomer

Pressemeddelelse   •   Okt 29, 2012 10:18 CET

I fredags fik 27 nyuddannede gadeidrætsinstruktører fra hele landet overrakt diplomer for deres succesfulde gennemførelse af PlayMaker-uddannelsen. GAM3 PlayMakers er et instruktørkorps, som fremover vil være med til at udbrede fællesskabet omkring gadeidrætten til andre unge primært i landets udsatte boligområder.

Selve overrækkelsen af diplomer stod USA’s ambassadør, Laurie S. Fulton, for sammen med GAM3's direktør, Simon Prahm. Overrækkelsen foregik i StreetMekka i København og skete som en del af non-profit organisationen GAM3's 10 års jubilæum.

Et nyt hold PlayMakers vil blive startet op i starten af det nye år, og det er fortsat muligt at tilmelde sig på GAM3.dk/playmaker.

Vedhæftet er et gruppebillede af de nyuddannede PlayMakers. For yderligere information, billeder af de enkelte PlayMakers og evt. kontakt til disse, kontakt venligst GAM3 på 7020 8323.

GAM3 er en dansk baseret non-profit organisation, som gennem de sidste 10 år har arrangeret gadeidrætsaktiviteter med særligt fokus på forebyggelse af konflikt og marginalisering. På gadeplan har GAM3 over 70 gadeidrætsinstruktører og 150 frivillige, der gør de mange aktiviteter på asfalten mulige at gennemføre.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar