Skip to main content

Om Knud Holscher

Pressemeddelelse   •   Dec 01, 2015 10:19 CET

Ifö Spira Art - en ny keramik serie

Knud Holscher, født 1930 i Danmark, er en internationalt ankerkendt industriel designer og arkitekt. Han er uddannet, og arbejdede i mange år som, arkitekt. Det er dog som industriel designer, han har skabt sig et navn langt uden for Danmarks grænser.

I en lang periode arbejdede han som partner i KHR Architects sammen med Svend Axelsson. Han tog sin arkitekteksamen i 1957 fra Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i København. Han begyndte derefter på Arne Jacobsens tegnestue og flyttede til England for at føre tilsyn med byggeriet af Jacobsens projekt med St. Catherine’s College i Oxford.

Holscher modtog The British Design Award i både 1965 og 1966 for det arbejde, han udførte sammen med Alan Tye. Herefter flyttede han tilbage til Danmark, hvor han indgik i et partnerskab på det velrenommerede arkitektbureau Krohn & Hartvig Rasmussen (KHRAS). Siden 1995 har han drevet sin egen virksomhed under navnet Knud Holscher Design.

Holscher har været professor i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1968-1988 og professor i design fra 1994. Han har modtaget en række priser og anerkendelse for sine designprojekter og blev i 2004 ”Honorary RDI” i Danmark (Royal Deisgner for Industry).

Ifö og Holschers succesrige samarbejde startede allerede i 1980 med serien Aqua.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy