Gå til indhold
Goodyear afslører verdens første elektricitetsgenererende konceptdæk i Genève 2015

Pressemeddelelse -

Goodyear afslører verdens første elektricitetsgenererende konceptdæk i Genève 2015

Genève, Schweiz, den 3. marts 2015 –Goodyear præsenterer deres nyeste konceptdæk ved dette års Geneva International Motor Show – et futuristisk dæk, der er i stand til at producere elektricitet. Dækket, der er udviklet af ingeniørerne på Goodyear Innovation Center og ganske enkelt har fået navn efter udviklingskoden "BH03", kan omdanne deformation til elektrisk energi. Da interessen for elbiler vokser på det globale marked, forventes denne type innovationer at spille en rolle i den løbende debat om mobilitetens fremtid. Dækket er en rent konceptuel opfindelse, og det er designet som en del af virksomhedens innovative tankeproces. Der er ingen planer om at lancere dækket på markedet.

"Problemstillinger omkring energi og miljø har motiveret os til at udvikle dette energiproducerende konceptdæk. Enhver futuristisk idé begynder med en samfundsmæssig udfordring, som vi gerne vil tage hånd om for at skabe en bedre fremtid. Vi er meget overbeviste om, at dette dæk vil inspirere, og at den viden, der indgår, vil påvirke fremtidens udvikling," siger Jean-Pierre Jeusette, General Director for Goodyear Innovation Center i Luxembourg, som udviklede dækket.

Konceptdækket skaber elektrisk energi, som forsyner batterierne i bilens hybride transmission og anden teknologi i bilen. Dækket genererer elektricitet gennem reaktionen i to typer materiale:

  • Det termoelektriske materiale forvandler varmen (som genereres inden i dækket af den ultrasorte tekstur i statisk tilstand ved absorption af lys/varme eller ved rulning, når det er i bevægelse) til elektrisk energi;
  • Piezoelektrisk materiale omdanner det tryk, der skabes ved deformering af strukturen, til elektrisk energi.

De nye materialer danner et 3D-netværk, som udgør dækkets indre struktur. Denne struktur kan potentielt bære bilens vægt, hvis dækket punkterer – en alternativ tilgang til RunOnFlat-teknologi. Desuden har dækket en kanal hele vejen rundt, som forbedrer akvaplaningsmodstanden og en unik slidbane, der absorberer støj.

"Dette elektricitetsproducerende konceptdæk er endnu et bevis på vores designeres og videnskabsfolks imponerende, innovative evner. Vi glæder os til at præsentere dækket i Genève," siger Jean-Pierre Jeusette, General Director for Goodyear Innovation Center i Luxembourg. "Det virkelig imponerende ved dækket er, at den bemærkelsesværdige teknologi er skabt på en måde, der bidrager til Goodyears konstante fokus på bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed."

Dækket er en rent konceptuel opfindelse, og Goodyear vil ikke sætte det i produktion. Konceptdækket er skabt som en del af virksomhedens innovationsproces og har til formål at sætte gang i debatten. Det skal bidrage til drøftelsen af mulige løsninger og få ingeniører til at tænke ud af boksen for at frembringe intelligente løsninger til en intelligent fremtid.

Du finder yderligere oplysninger og pressematerialer om Goodyear og Dunlop ved Geneva International Motor Show på www.goodyear-press.com. Du kan også følge os på Twitter @goodyearpress.

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 67.000 personer og har 50 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, sehttp://www.goodyear.eu

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.