De europæiske flåder er pessimistiske med hensyn til yderligere brændstofbesparelser

Pressemeddelelse  •  2012-01-27 06:30 CET

En nylig offentliggjort rapport fra Goodyear Dunlop afslører, at 1 ud af 7 europæiske flådeejere, på trods af indsatsen for at forbedre brændstofeffektiviteten, vil være ude af markedet i løbet af otte år, medmindre der sker en drastisk udvikling for at forbedre flådernes brændstofeffektivitet. På et symposium om dette emne, som fandt sted i Bruxelles i slutningen af januar, præsenterede Goodyear Dunlop en række anbefalinger til at hjælpe erhvervstransportsektoren med at forbedre deres brændstofeffektivitet.

Et køretøjs brændstofforbrug har direkte indvirkning på dets CO2-udslip. Goodyear Dunlops Road to 2020-rapport viser, at en tredjedel (30 %) af de europæiske flåder ikke har nogen aktuelle planer om at reagere på den forventede EU-forordning om CO2. I den seneste transport-hvidbog gav Europakommisionen flåderne en tydelig indikation af, at der vil blive indført yderligere forordninger og skatter på brændstof og CO2-udslip i løbet af de kommende ti år.

Samtidig regner flåderne med, at industrien og de politiske beslutningstagere hjælper dem med at opnå større effektivitet:

-          1 ud af 3 vil have EU til at investere i brændstofeffektiv teknologi og udviklingsprogrammer

-          1 ud af 4 ønsker et modelværktøj, der kan forudsige omkostningerne og CO2-besparelserne ved investering i grønt udstyr og uddannelse

-          1 ud af 4 ønsker mere information om de faktorer, der påvirker brændstofeffektiviteten

-          1 ud af 5 ønsker europæisk lovgivning, der giver effektive flåder et incitament

"Transportsektoren står over for et enormt pres, hvis de skal bidrage til at nå Europas ambitiøse klimaændringsmål, men på trods af deres engagement i brændstoføkonomi, opdagede vi, at mange flåder kunne være bedre forberedt på at håndtere omkostningerne og indvirkningerne på driften ved en eventuel CO2-forordning," siger Michel Rzonzef, Vice President, Goodyear Dunlop commercial tire business EMEA. "Undersøgelsen bekræftede, at langt størstedelen af flåderne allerede er i gang med solide foranstaltninger til brændstofeffektivt, og at de derfor har vanskeligt ved at se, hvad mere de kan gøre for at forbedre effektiviteten og sænke CO2-udslippet for at nå endnu højere mål. Dæk med lav rullemodstand er én blandt mange muligheder for at forbedre flådernes brændstofeffektivitet. Uddannelse af chaufførerne i økokørsel, forbedret logistik, ruteplanlægning og aerodynamik på køretøjerne er andre muligheder."

Brændstofeffektivitet, prioritet nr. 1

Med stigende brændstofpriser og 2 ud af 5 flåder, der rapporterer, at kunderne presser dem til at gøre driften mere grøn, er det ikke overraskende, at over 9 ud af 10 flåder allerede arbejder på at forbedre deres brændstoføkonomi:

-          7 ud af 10 har investeret i uddannelse i økokørsel

-          6 ud af 10 har anskaffet mere effektive køretøjer

-          2 ud af 5 har forbedret logistikken og ruteplanlægningen

-          2 ud af 5 har skiftet til mere brændstofeffektive dæk

Mål for 2020

Eftersom kun 8 % af flåderne ikke har gjort noget for at reducere deres brændstofforbrug, ser de europæiske vognmænd skeptisk på mulighederne for at gøre mere for at øge effektiviteten og nedbringe emissionerne.

7 ud af 10 flåder i Europa arbejder i øjeblikket med frivillige mål for enten brændstofbesparelser eller CO2-besparelser. Eftersom der allerede er iværksat væsentlige bestræbelser, er flåderne tilbageholdende med at vurdere mulighederne for yderligere besparelser:

-  52 % af flåderne mener ikke, de kan opnå yderligere besparelser på mere end 10 %

-          Kun 1 ud af 10 tror på, at sektoren kan nå målet på 20 % effektivitetsbesparelser, der er skitseret i EU's 20-20-20-mål på energi og miljøområdet

-          1 ud af 5 flåder er usikre på, om der kan opnås yderligere besparelser

Interessant nok er det flåderne fra landende med de laveste brændstofpriser, der er mest optimistiske. I både Polen og Spanien, hvor brændstofomkostningerne ligger under gennemsnittet for EU, tror en femtedel af flåderne på, at de kan opnå yderligere 20 % effektivitetsbesparelser i 2020. I UK, hvor brændstofpriserne er højere end det europæiske gennemsnit, siger en tredjedel af flåderne, at de har gjort alt, hvad de kan, for at forbedre brændstofeffektiviteten, og at der ikke kan laves flere besparelser.

Anbefalinger

På baggrund af disse resultater opfordrer Goodyear Dunlop de politiske beslutningstagere til at overveje følgende anbefalinger til at hjælpe erhvervstransportsektoren med at reducere emissionerne og forbedre effektiviteten:

-          Gøre systemer til overvågning af dæktryk påbudt for alle nye tunge erhvervskøretøjer

-          Investere i forbedret teknologi til overvågning af dæktryk på tunge erhvervskøretøjer

-          Tilbyde incitamenter til de flådeoperatører, der investerer i aerodynamiske forbedringer eller køber dæk, der opnår graduering A, B eller C på det nye EU-dækmærke, både inden for rullemodstand og vådgreb

-          Justere EU's begrænsninger for tunge erhvervskøretøjers højde og vægt for at forbedre effektiviteten

 

Denne rapport blev lanceret i slutningen af januar ved Goodyear Dunlops flådesymposium "Driving fuel efficiency in Europe’s road freight transport" (fremme af brændstofeffektiviteten i Europas fragttransport).

Hele rapporten kan downloades fra: www.fleet-fuel-efficiency.eu

______________________________________________________________________

Om Road to 2020-rapporten

Goodyear Dunlop satte sig for at blive bekendt med de udfordringer, de europæiske flådemanagere står over for, og gennemførte en kvantitativ spørgeundersøgelse hos mere end 400 europæiske langturs- og regionaltransportflådeoperatører i perioden september til november 2011. Undersøgelsen blev suppleret af dybdegående interviews med 16 flådemanagere og 20 brancheeksperter, akademikere og politiske beslutningstagere.

Respondenter fra UK, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Polen og Benelux-landene blev kontaktet via e-mail og telefon og blev stillet 20 kvantitative spørgsmål om deres erfaringer med og holdninger til at håndtere brændstoføkonomien. Undersøgelsesresultaterne repræsenterede et bredt udvalg af firmaer i sektoren: 60 % flåder med 1-50 lastbiler (disse er de mest udsatte flåder ved stigende omkostninger), 30 % flåder med 51-250 lastbiler, og en tiendedel flåder over denne størrelse. De samlede resultater afsløres på Goodyear Dunlops flådesymposium i januar 2012.

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 70.000 personer og producerer sine produkter på mere end 60 fabrikker fordelt på 25 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.