Skip to main content

Goodyear EfficientGrip - Nyt dæk kombinerer brændstofbesparelse med større sikkerhed

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2011 11:31 CET

19 ud af 20 billister tror, at valg af bildæk er et valg mellem at spare brændstof eller at have bedre vejgreb . Ifølge det nordiske Svanemærke er det da også kun Goodyear EfficientGrip, der opfylder kriterierne til både miljøhensyn og et højt sikkerhedsniveau.

København d. 9. februar 2011: “Et dæks lave rullemodstand må aldrig gå på kompromis med førerens sikkerhed. Goodyears EfficientGrip har sat den nye sikkerhedsstandard for brændstofbesparende dæk. Det vil i højere grad blive et naturligt valg for de kunder, som ikke ønsker at sætte en høj køresikkerhed over styr, når de køber miljømæssigt fornuftige dæk til deres biler,” siger Magnus Lord-Arenander, produktspecialist hos Goodyear Dunlop Nordic.

Goodyear EfficientGrip kom på markedet i 2009. Dækket bruger mindre brændstof og påvirker dermed miljøet mindre. På trods af den lave rullemodstand præsterer dækket på højt niveau i vådt føre under bremsning og håndtering. I 2010 blev kriteriet for den eftertragtede Svanemærkning ændret og skærpet betragteligt. Alligevel blev EfficientGrip for anden gang belønnet med økomærket som det eneste dæk i verden.

Blandt andre kriterier skal et økomærket dæk have et lavt PCA-indhold (højaromatiske olier). Desuden skal dækket have lav rullemodstand, et lavt støjniveau, gode sikkerhedspræstationer, små mængder og koncentrationer af opløsningsmidler, bly og kadmium osv. Og endelig skal det være produceret med lidt spild og et lavt energi- og vandforbrug.

Ruller længere i sin levetid

Det uafhængige certificeringsinstitut TÜV SÜD har konkluderet, at Goodyear EfficientGrip distancerer konkurrenterne ved at have 13% bedre rullemodstand, 2% kortere bremselængde på både tørre og våde belægninger og 13% lavere dækrelateret brændstofforbrug. Samlet set medfører det en forbedring af brændstoføkonomien på 1,9%. Testene viste også, at EfficientGrip er mere økonomisk for føreren. Monteret på friakslen kunne dækket rulle 49% længere end det bedste af de andre dæk og på trækakslen var tallet en 8% længere levetid.

Dækkets bedre egenskaber kan tilskrives Goodyears “FuelSaving”-teknologi. Her har Goodyears ingeniører arbejdet med både at udvikle avancerede gummimaterialer og en innovativ struktur i dækket samt nye produktionsteknikker. Tilsammen har det givet en vægtbesparelse på 10% og det kan altsammen omsættes i et højere kilometertal, et lavere CO2-udslip og et bedre miljø. Og dette uden at der er gået på kompromis med sikkerheden.

Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 70.000 personer og producerer sine produkter på mere end 60 fabrikker fordelt på 25 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar