Skip to main content

Parkér det i dit køkken

Pressemeddelelse   •   Sep 02, 2016 15:09 CEST

En specialudgave af Gorenje Retro-køleskabet

Parkér det i dit køkken

Gorenje har spændende nyheder til alle fans af retrodesign og Volkswagens legendariske klassiker, folkevognsrugbrødet. I samarbejde med den tyske bilproducent Volkswagen tog Gorenje deres minibusdesign og brugte det som udgangspunkt for udvikling af en specialserie af deres populære Retro-køleskabe, som med sikkerhed vil fremkalde både beundring og nostalgi, samtidig med at de holder dine fødevarer friske og sunde i længere tid, takket være den ultramoderne IonGeneration-teknologi. Frisk og tidløs både indvendig og udvendig. Du kan nu parkere den uforglemmelige vintagelegende direkte i dit eget køkken.

Folkevognsrugbrødet betragtes over hele verden som et ikon for hippiekulturen og er i dag et eftertragtet samleobjekt, som symboliserer den spontanitet, åbenhed og frihedsfølelse, der var så typisk i 1950'erne og 1960’erne, da folkevognsrugbrødet blev født. Det gør det til det perfekte match for Gorenje Retro-serien, hvis 50'er-inspirerede design kendetegnes af typiske runde hjørner, et robust håndtag og et stort logo. Præcis som de gamle folkevognsrugbrød, der ses på vejen i dag, hvis ejere sætter en stor ære i at restaurere og opdatere interiøret og forvandle dem til luksuskøretøjer, er Gorenjes specialudgave af Retro-køleskabet kun vintage på ydersiden Indvendigt byder køleskabet på banebrydende teknologi med avancerede funktioner, så dette unikke køleskab kan tilpasses fuld ud efter brugerens livsstil.

Gorenjes Retro-køleskab på Volkswagen-licens med let genkendelig front i to farver og et stort VW-logo, ligner til forveksling den berømte campervan på fire hjul. Fås i nostalgisk Baby Blue eller Bordeaux Red kombineret med champagnefarve, med VW-logo og kromfarvede dekorative elementer – denne specialversion af Gorenje Retro vil uden tvivl blive et stilelement i ethvert hjem, uanset hvor den parkeres. Og du slipper for at gemme den væk i garagen – faktisk kan du beundre den hele tiden, for den vil blive din trofaste hjælper og støttepille på dine kulinariske rejser, hvad enten de fører dig til Middelhavet, Asien eller andre steder på kloden

Kom og udforsk dette køleskab på Gorenjes stand (hal 1.1., stand 201) på IFA 2016, hvor det med garanti bliver messens trækplaster.


Gorenje Group Nordic A/S

Siden lanceringen af det danske datterselskab i 1976 med hovedkvarter i København er Gorenje Group Nordic vokset til en multinational virksomhed med ansvar for hele Norden og Baltikum. Med et sortiment, der omfatter fem hvidevaremærker, nemlig Gorenje, Gorenje+, Asko, Atag og Upo, der afsættes i otte lande via et bredt og dygtigt distributionsnet, ønsker Gorenje Group Nordic at levere et bredt sortiment af innovative, designbaserede produkter og serviceydelser, som skaber enkelthed for kunderne, og dække forskellige segmenter og prisklasser.

www.GorenjeGroupNordic.com

Vedhæftede filer

PDF-dokument