Skip to main content

Hvordan skal EU-kravet tolkes?

Nyhed   •   Jan 30, 2017 17:29 CET

Især i virksomheder uden en dedikeret juridisk afdeling kan det være en stor udfordring at tolke EU-lovgivning, så man lever op til kravene og giver forbrugerne de oplysninger, de ønsker.

Tolkning og forbrugernes forventninger

”I sidste ende handler det om forbrugernes ønsker til viden om de fødevarer, de køber. Altså om at gøre forbrugerne klogere. Det er intentionen med kravene i EU Regulativ 1169”, mener Kenneth Valentin Jørgensen fra GS1 Denmark.

Det er nu 2 år siden, de første dele af EU Regulativ 1169 trådte i kraft. Siden da har man i GS1 Denmark kunnet konstatere, at mange virksomheder oplever denne udfordring: At man gerne vil leve op til oplysningsregler om sine fødevarer, men er i tvivl om tolkningen.

Kvalificeret hjælp at hente

”I GS1 Denmark vil vi være sikre på, at vi rådgiver vores medlemmer på absolut bedste vis. Derfor har alle GS1Trade Sync-konsulenter været på kursus hos Teknologisk Institut og er blevet undervist i, hvordan de mest centrale paragraffer i EU Regulativ 1169 skal tolkes”, oplyser Kenneth:

”Vi prøver også at hjælpe ved at bruge de samme betegnelser i GS1Trade Sync, som vores medlemmer er fortrolige med og som allerede bruges på mange etiketter. Der er jo nok tekniske betegnelser og begreber at holde styr på, og vi vil gøre vores for at holde det på et minimum”.

”Desuden hjælper GS1Trade Sync-brugergrænsefladen med at fremsøge den produktkategori, som medlemmets vare hører under. Og på baggrund af denne kategori, vises de relevante informationsfelter og systemet guider medlemmet til at udfylde de krævede felter”.

De svære krav: Hvad er oprindelsesland?

En del af udfordringen ved EU Regulativ 1169 er, at der i nogle tilfælde ikke er ét facit, men derimod fortolkningsmuligheder. Et eksempel på dette gælder vurdering af, hvad der er oprindelsesland?

”Det er jo et krav at angive oprindelsesland, men her er formuleringen i lovgivningen, at det er det sidste land for ’væsentlig forarbejdning’ – og det er jo et vurderingsspørgsmål. Er kokosmelet fx fra Thailand, hvor kokosnødden voksede? Eller fra Hamborg hvor den blev revet? Det handler vel om at give den oplysning, der giver forbrugeren mest værdi. Og dét er for de fleste det sted, som råvaren kommer fra”, mener Kenneth og slutter:

”Det er naturligvis i sidste ende altid den enkelte virksomheds ansvar at tolke reglerne og evt. søge hjælp hos Fødevarestyrelsen. Men GS1Trade Sync gør det i alle tilfælde muligt for leverandører at udveksle data for alle krav i regulativet”.

Vedhæftede filer

Word-dokument