Skip to main content

Stregkoder med et godt formål

Nyhed   •   Jan 09, 2017 06:00 CET

Non-profit organisation bruger stregkoder til at skabe større overskud til kunsthåndværkere i 3. verdenslande. Der er også skabt større tillid og bedre kontakt til forbrugerne.

The Blessing Basket Project

Theresa Carrington er en kvinde med en mission. Hun har bygget en organisation, der i dag giver 3.000 fattige kvinder i bl.a. Uganda og Bangladesh en indtægt, direkte i hånden. Kvinderne fletter kurve, som organisationen The Blessing Basket Project henter og videreformidler til kunder i USA via Blessing Baskets hjemmeside. Her kan kunderne også finde information om den kvinde, der har flettet præcis deres kurv, og kontakte hende.

Genoprettet tillid

I dag kører processen glat. Men sådan var det ikke i begyndelsen. Da skulle koordinatoren i hvert land håndtælle kurvene, når de blev pakket i containere. Når kurvene ankom til USA, skulle de igen tælles "Det virkede som om, vores optællinger aldrig stemte overens med deres, og tilliden dalede", fortæller Theresa.

Dette vigtige problem blev løst, da Blessing Basket indførte GS1-stregkoder. Og indførelsen bragte flere andre uforudsete forbedringer med sig. "Sporbarhed og lagerstyring", fremhæver Theresa. "Med GS1 standarder på hver kurv, ved jeg præcis hvor en given kunsthåndværkers kurve er". Og det er en ellers noget af en udfordring, når man køber ind i nogle af verdens logistisk set mest udfordrende lande.

Direkte kontakt med kunden

En anden mulighed, som opstod med indførelsen af stregkoder, er, at kunderne nu let kan forbindes med den kvinde, der har produceret deres kurv. På Blessing Baskets hjemmeside kan kunden indtaste koden fra kurvens label og finde information om kvinden, se hendes andre kurve eller skrive en besked til hende. Det har skabt stor tilfredshed og engagement både hos kunder og kunsthåndværkere, fortæller Theresa.

Batteridrevne stregkoder

Når Blessing Basket-koordinatoren afhenter kurve i en landsby, mærkes hver kurv på stedet med et GTIN i en GS1-stregkode. Det sker med batteridrevet printerudstyr. Efter en indsamlingstur kan koordinatoren have data fra op til 150 kunsthåndværkere, fx kontant- eller mobilbetalinger til kvinden. Transaktionerne er forbundet til stregkoderne, og når kurvene lastes i containeren, optælles de præcist og enkelt: "Med GS1 Standarder er lageopgørelser og lagerstyring blevet meget nemmere, fordi systemet automatisk tæller kurvene, når de bliver scannet", fortæller Walugembe, Ugandas Country Director.

Med GS1 Standarder foregår 90% af afsendelser nu til tiden, og svind er faldet fra 19% til mindre end 2%.

Skal vi hjælpe jer med at blive mere effektive? Kontakt GS1 Denmark på telefon 39 27 85 27 eller info@s1.dk

Det er desværre ikke muligt at få sendt Blessing Baskets til Danmark, men du kan blive klogere på projektet ved at se denne film.

Læs hele casen om, hvordan Blessing Basket bruger GS1 Standarder her:

Vedhæftede filer

Word-dokument