Skip to main content

Vores nye DGNB-konsulenter er klar til at hjælpe

Pressemeddelelse   •   Okt 13, 2017 09:22 CEST

Hos Saint-Gobain Gyproc arbejder vi dagligt med rådgivning til byggebranchen, herunder bæredygtige løsninger ift. DGNB certificerede bygninger. I den forbindelse har to af vores konsulenter netop gennemført DGNB-konsulentuddannelsen i nye bygninger, så de er klar til at møde fremtidens krav og vejlede bygherre, rådgiver og de udførende ift. optimering af lette konstruktioner med fokus på bæredygtighed.

DGNB er et frivilligt certificeringssystem til vurdering af bygningers bæredygtighed. Bygningen vurderes på fem kvaliteter med underliggende kriterier og underkriterier. Derudover indeholder DGNB en sjette kvalitet, der omhandler det område bygningen opføres i.

Alle kriterier vurderes og tildeles point. Alt efter opnået point, kan bygningen opnå en sølv, guld, platin eller diamant certificering.

Individuelle produkter kan ikke DGNB-certificeres, men de kan bidrage til at en bygning opnår point i forskellige kriterier. Derfor er det også vigtigt at vi har konsulenter der kan rådgive vores kunder om, hvordan vores produkter kan bidrage, så byggeriet kan opnå en DGNB certificering.

På produktniveau tager bæredygtigt byggeri først og fremmest udgangspunkt i miljøvaredeklarationer, også kaldet EPD’er (Environmental Product Declarations). Som nogle af de første begyndte vi i 1999 at dokumentere miljøpåvirkningerne for vores gipsprodukter, og i dag har vi EPD’er på stort set alle vores produkter.

En EPD dokumenterer et byggemateriale eller et produkts miljømæssige egenskaber, og kan benyttes som produktspecifik materialedokumentation i forbindelse med DGNB-projekter. DGNB-certificeringen benytter EPD’ernes livscykluasanalyser, og gør det muligt at beregne bygningens samlede miljøbelastning.

Hos Gyproc ønsker vi at tilbyde vores kunder reel merværdi, ved at udvikle og distribuere innovative produkter, der har en minimal indvirkning på miljøet, men også ved at tilbyde den nødvendige rådgivning og vejledning.

Kontakt os for rådgivning og vejledning

Tag fat i vores konsulenter og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit næste DGNB-projekt:

Henning Lyng                                                 
Salgsingeniør / teknisk rådgiver
DGNB konsulent
- Jylland
+45 40 15 78 10
henning.lyng@gyproc.com

Søren Rasmussen
Projektsalg – Rådgivning
DGNB Konsulent
- Fyn & Sjælland
+45 40 28 15 81
soeren.rasmussen@gyproc.com

Gyproc er en del af Saint-Gobain koncernen, som er global markedsleder indenfor gipssystemer til letbyggeri, samt en række andre byggematerialer.
Saint-Gobain ejer varemærker som Gyproc®, Gyptone® og Glasroc®

Den gipsdivision om Gyproc tilhører har produktion på 135 fabrikker i 55 lande, med omkring 47.000 ansatte. Gyproc i Danmark indgår i Gyproc Skandinavien, som tilsammen har ca. 350 ansatte, med fabrikker og salgskontorer i alle de tre skandinaviske lande.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy