Y64ha1n7asasamrqgchh
Y64ha1n7asasamrqgchh

Mudrede karakterkrav præger uambitiøs gymnasiereform

Pressemeddelelser   •   Jun 04, 2016 11:59 CEST

Et rodet sammensurium af forskellige karakterkrav. Det er en konsekvens af den netop færdigforhandlede gymnasiereform, som ellers ikke byder på afgørende nytænkning.

Media no image

Katastrofal spareplan fra regeringen

Blogindlæg   •   Aug 31, 2015 16:19 CEST

Af Christoffer Jørgensen, formand HL

Med regeringens seneste plan om at spare 8,7 milliarder kroner på landets uddannelser må enhver snak om kvalitetsløft forstumme. Det må være tydeligt for enhver, at det alene handler om at spare så meget som muligt her og nu, uanset konsekvenserne for elever, arbejdsmarked og samfund.

Det er en helt grotesk situation, især hvis besparelserne også rammer erhvervsskolerne. Her kæmper man i forvejen en desperat kamp for at få økonomi og kvalitet til at gå op i en højere enhed ovenpå et regeringsindgreb med nye arbejdstidsregler og en erhvervsuddannelsesreform præget af hovsa-løsninger og eklatant mangel på viden om unge, pædagogik og didaktik.

Med en hidtil uset arrogance mener uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), at det sker på baggrund af ”kornfede” uddannelsesinstitutioner, og at skolernes ledelser ”vil se positivt på at få lov til at prioritere” (Politiken 29. august). Et udsagn, som i hvert fald ikke vækker genklang i HL’s egen ledersektion.

For få dage siden indrømmede undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at lovindgreb og skolereform ikke var et udtryk for ”speciel god timing”. Gad vide, hvordan ministeren så vil betegne besparelser på 8 procent oveni? Vi vil betegne det som en katastrofe.

Spareplanen bekræfter desværre de dystre analyser, der blev fremsat kort efter regeringsindgrebet i lærerkonflikten i 2013: Før eller siden skal der kapitaliseres på, at lærerne ikke længere er sikret vilkår, som understøtter udvikling, forberedelse og evaluering af undervisningen. Det tidspunkt er åbenbart nu.

Om end det antydes, at visse dele af erhvervsuddannelserne er undtaget fra sparekravet, må vi nu afvente, hvordan det endelige spareforslag udformes. Der skal dog ikke herske tvivl om, HL vil gøre sit for, at spareforslaget arkiveres lodret lige dér, hvor alle andre planer om at ødelægge det danske uddannelsessystem bør ende.

Regeringen vil spare cirka 8 procent på hele uddannelsesområdet over 4 år. Grotesk og ødelæggende, mener HL.

Læs mere »
Media no image

Lærernes kritik er alvorlig - ikke klynk

Blogindlæg   •   Aug 31, 2015 15:11 CEST

I blogindlægget går HL's formand Christoffer Jørgensen i rette med Martin Ågerup, direktør for tænketanken Cepos. Han har i et indlæg i Jyllands-Posten kaldt lærerne for klynkere.

Christoffer Jøgensen skriver blandt andet: "Det er ikke sådan, at velfærdsstaten producerer klynkere, som konkurrerer om de til rådighed værende midler [..] men sandheden er, at et velfærdssamfund under pres har svært ved at levne plads til professionsstolthed – og slet ikke når professionen bygger på meget komplekse sammenhænge.

Det er nemt at nedgøre det, man ikke forstår – og med et stort set samlet folketing bag sig, har man formået at nedgøre en hel profession for at samle befolkningens opbakning til nedskæringer og effektiviseringskrav inden for uddannelserne – ikke mindst i forbindelse med lærerkonflikten i 2013."

Når lærerne som en samlet profession siger, at en hel generations læringsudbytte er i fare, så burde debattører, politikere og andre beslutningstagere rende paniske rundt af frygt for konkurrenceevnen og Danmarks fremtid som velfærdssamfund. Det skriver HL's formand i et blogindlæg på Avisen.dk

Læs mere »
Media no image

Medarbejdere skal involveres i kvalitetsmålinger

Nyheder   •   Jun 26, 2015 15:08 CEST

"Hvis man laver målinger, som fremstår som meningsløs kontrol, så fører det til, at offentlige medarbejdere bliver demotiveret og føler, at der er en mistillid til deres villen og kunnen. Og så kører vi simpelthen den offentlige sektor i sænk."

Det var budskabet fra professor Jacob Torfing fra RUC, da han deltog i HL's debat om måling i den offentlige sektor på årets folkemøde på Bornholm. HL havde sammen med TAT, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd indbudt en række nøglepersoner til at diskutere, hvordan man via måling kan sikre, at uddannelsessektoren og resten af den offentlige sektor giver værdi for pengene. Debatten foregik i FTF-A's telt.

Udover Jacob Torfing deltog Martin Ågerup, direktør for tænketanken Cepos, Hans Henning Nielsen, forstander på Aarhus Business College, Laila Kildesgaard, kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune og Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet


Professor Jacob Torfing, RUC (tv)
Ordstyrer Morten Hyldegaard, Mandag Morgen (th)

Netop Claus Oxfeldt fremhævede flere eksempler på målinger, der ikke gav mening for medarbejderne i politiet.

"Hvis vi hjælper en 13-årig ud af kriminalitet, og over i skole og videre i job, så han ikke bliver rocker, så kan vi ikke måle på det. Derfor er der en tendens til, at det arbejde bliver mere uinteressant i politiet, fordi det ikke er målbart. Vi kører på de opgaver, der er målbare, og det synes jeg er ulykkeligt. Det kan være en dårlig leder, der trækker en mappe ned fra hylden og konstaterer, at vi mangler sigtelser for hæleri – så skal vi sørge for at få nogle sigtelser for hæleri og lade andre opgaver ligge," sagde han.

At målinger skal give mening, var der bred enighed om.

"Man kan måle alt – spørgsmålet er, om det ikke er spild af tid. Det handler om at bruge målinger til at udvikle velfærdssamfundet og få skabt et sted, vi godt kan lide at være," sagde kommunaldirektør Laila Kildesgaard.


Claus Oxfeldt, Politiforbundet (tv)
Laila Kildesgaard, Bornholms Regionskommune (th)

Medarbejdere skal inddrages

Professor Jacob Torfing fremlagde tre vigtige krav, der skal være opfyldt, for at målinger opleves positivt og øger medarbejdernes motivation:

  1. Det skal være meningsfyldt for medarbejderne. De skal kunne se, hvorfor der er god grund til at foretage målingen
  2. Det skal være påvirkeligt for medarbejderne. Det skal være noget, hvor man kan gøre en forskel
  3. Det skal være understøttende for den faglighed, der er i organisationen

"Vi skal ikke afskaffe måling, men vi skal gøre det meget mere intelligent, end vi gør i dag. Hvis man måler, så der er en samklang mellem det, som organisationen og som medarbejderen gerne vil, så booster det produktiviteten og effektiviteten helt vildt i den offentlige sektor," sagde han.

Budskabet om øget involvering af medarbejderne vakte genklang i hele panelet, blandt andet hos Hans Henning Nielsen fra Aarhus Business College.

"Man er nødt til at involvere fagpersoner. Jeg kan som leder ikke alene definere de mål, som er vigtige for underviserne ude i lokalerne. Jeg har ikke overblik over alle de faglige områder, som ligger inden for mit resort. Derfor er jeg nødt til at involvere medarbejderne," sagde han.

Også Claus Oxfeldt var positiv:

"Det skal være meningsfyldt at måle: Det skal give mening for borgeren, det skal give mening for den ansatte og det skal give en værdi. Hvis de tre ting er opfyldt, så er vi med på, at ting bliver målt. Det kunne være interessant at måle på borgernes tryghed. Det kunne også være interessant at måle på jobtilfredsheden. Og selvfølgelig giver det mening at måle, hvad politiet bruger sine otte milliarder kroner på hvert år. Det giver mening," sagde han.


Martin Aagerup, Cepos (tv)
Hans Henning Nielsen, Aarhus Business College (th)

Færre mål, men bedre mål

Martin Ågerup fra Cepos ønskede at måle på færre overordnede elementer og så ellers lade det være op til ledere og medarbejdere på den enkelte institution, hvordan de ville leve op til målene.

"Vi skal have politikerne ud af klasseværelset. Vi skal væk fra den tanke, at politikerne centralt kan finde ud af, hvad der er rigtigt at gøre. Hvis elever ikke lærer noget, kan der være stor forskel fra skole til skole på, hvad det skyldes. Måske er det lærebogen, måske er det elevsammensætningen, måske er det læreren. Lad den enkelte skoleleder finde ud af det. Så man kan sige: 'Gør hvad det passer jer – bare sørg for, at børnene får lært noget'," sagde han.

Den model har man blandt andet brugt på Bornholm. Her har medarbejderne været involveret i at udvikle de måleredskaber, der bruges i kommunens jobformidling.

"Man kan ikke kun måle på, om folk kommer i arbejde, så vi måler på, hvor meget tættere de kommer på arbejdsmarkedet. Det der giver rigtig god mening, og medarbejderne kan se sig selv i det," fortalte kommunaldirektør Laila Kildesgaard.

Benchmarking skal bruges rigtigt

Når man snakker målinger, er det også vigtigt at sammenligne gennem benchmarking, mente Martin Ågerup.

"Når vi har flere institutioner, der laver det samme, så er det fuldstændig legitimt og væsentligt at prøve at finde ud af, om nogen gør det bedre end andre. Meget tyder på, der er stor forskel på, hvor dygtige for eksempel skoler og jobformidling er på tværs af landet," sagde han.

Især lederne i panelet var glade for benchmarking.

"Hvis jeg læser om en skole, der gør det bedre end os, så ringer jeg og spørger om, hvad er det er, de gør så godt. På den måde kan vi lade de gode erfaringer brede sig," sagde Hans Henning Nielsen, Aarhus Business College.

Men det er vigtigt, at benchmarking ikke bruges til at udstille de institutioner, der klarer sig dårligst, understregede professor Jacob Torfing.

"Det handler om at skabe målesystemer, som giver motivation, og som ikke fortrænger motivation. I den offentlige sektor er der flere medarbejdere, der ønsker at hjælpe andre og løse vigtige samfundsproblemer, end der er i den private sektor. De mennesker får fjernet noget af deres motivation, hvis man gør som Undervisningsministeriet og McKinsey ved at putte de dårligste 10 procent af kommunerne eller skolerne i gabestok og udstiller dem. Men hvis vi måler på noget, der opleves som understøttende for arbejdet, så kommer motivationen," sagde Jacob Torfing.


Efter debatten tog publikum billeder af de
illustrationer, der blev tegnet undervejs

Skal man måle kvalificeret på kvaliteten af undervisning, skal medarbejderne være med til at bestemme, hvad man skal måle på. Det var en af pointerne, da HL satte måling på dagsordenen på Folkemødet 2015.

Læs mere »
Media no image
Y64ha1n7asasamrqgchh

Lærere er entusiaster – ikke dovne

Pressemeddelelser   •   Apr 30, 2015 11:56 CEST

Når vi som lærere udtrykker vores utilfredshed, kaldes vi blot dovne hunde og sortseere. Der er brug for et markant holdningsskift, så vi igen har muligheden for at være de ildsjæle, der sikrer kvalitet i undervisningen. Det skriver HL's formand i et blogindlæg på Avisen.dk

Blogindlæg af Christoffer Jørgensen, formand for HL, bragt på Avisen.dk 30. april 2015

Som lærer har jeg altid identificeret mig selv gennem entusiasmen for faget, for undervisningen og for relationen til eleverne. At være lærer er noget, jeg brændte for. Sådan er jeg sikker på, de fleste af mine kolleger også har det.

Derfor gjorde det ekstra ondt, da arbejdsgiverne – Finansministeriet og kommunerne – i 2013 ikke alene gik målrettet efter at fjerne de fleksible arbejdstidsaftaler, men også italesatte os som dovne hunde, der – for nu at være bramfri – ikke laver en skid.

Det er nu mere end to år siden. Men den grove miskreditering bed sig fast, og den præger stadig arbejdsgivere og mange skoleledelsers holdning til lærerne.

Det kom til udtryk så sent som for få uger siden, hvor Ugebrevet A4 kunne fremvise en række deprimerende undersøgelsesresultater fra erhvervsskoleområdet: Mere end to tredjedele af lærerne oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er forringet efter regeringsindgrebet i OK 13 og indførelsen af de nye arbejdstidsregler i Lov 409. Lærerne leverer markant dårligere kvalitet, og over en tredjedel af lærerne overvejer at finde andet arbejde.

To tredjedele af alle handelsskolelærere og halvdelen af de øvrige erhvervsskolelærere havde medvirket i undersøgelserne. Så skulle man måske tro, at det var resultater, der vakte opsigt, og som afstedkom et massivt ønske om at få rettet op på problemerne.

Erhvervsskolelederforeningens svar var i stedet, at lærerne bare kunne rejse. Og det har de for så vidt ganske ret i. Problemet er bare, at det ikke er de dovne eller de, der springer over, hvor gærdet er lavest, som rejser. Det er de motiverede og de, som ikke levnes mulighed for at levere den ønskede kvalitet, der rejser. Det er lærere, som nu arbejder gratis i fritiden for at kunne bevare deres faglige stolthed, der ender med at bukke under for stress.

Det er med andre ord ildsjælene, der har det sværest med Lov 409, og som søger nye græsgange. Alternativet er at levere et stykke arbejde af en markant dårligere kvalitet end man er vant til. De lærere, der bliver tilbage, forsøger hver eneste dag at gøre det så godt de nu kan, men betingelserne er svære og rammerne hæmmende.

Det er bidende nødvendigt at få rettet op på forholdene. Det er et lille, om end fint skridt på vejen, at vi under OK 15 forhandlede en vejledning om arbejdstid på plads med Finansministeriet. Men uden en fælles forståelse for udfordringerne og en fælles platform for dialog bliver det svært at nå frem til de konstruktive løsninger.

Vi ønsker ikke at skulle tilbage til de gamle telefonbogtykke arbejdstidsaftaler, hvor alt er dikteret til mindste detalje. Men absurd er det, at staten for anden overenskomstperiode i træk ikke har en aftale om arbejdstid med lærerne på erhvervsskolerne. Og absurd er det, at dokumenterede problemer med det psykiske arbejdsmiljø kun kan føre til anbefalinger, som skolerne ikke behøver at følge.

Når vi beder vores lærere svare på spørgsmål om arbejdsmiljøet, så er det jo ikke for at slå lederne oven i hovedet med resultaterne. Vi gør det for at adressere et problem og dokumentere omfanget. Men i stedet for at imødekomme undersøgelsens resultater, bagatelliserer erhvervsskolelederforeningen problemerne, og det er ærlig talt en skam.

Lærere er vidensarbejdere, men selv om Lov 409 blev udlagt som en ”normalisering”, må vi være de eneste vidensarbejdere, hvis arbejdsforhold går i retning af mindre fleksibilitet og mindre selvledelse. Al forskning peger på, at mindre mulighed for at planlægge ens egen dagligdag formindsker motivationen og produktiviteten – og det har man for længst erkendt i det private erhvervsliv.

Inden for det offentlige område hersker forestillingen om, at lærerne gør, hvad de kan for at slippe med mindst mulig indsats. Rationalet synes at være, at danske lærere ikke gider at levere kernen i deres egen profession, nemlig undervisning. Hvis der er for meget undervisning, så bliver lærerne ”lidt sure”, som en repræsentant for lederne er citeret for at have sagt til Ugebrevet A4.

Men det siger sig selv, at tusindvis af højtuddannede mennesker ikke ville tage et lærerjob, hvis de ikke ønskede at undervise. Det vil alle lærere, men de ønsker at levere spændende, velforberedt undervisning – og de ønsker at have tid til at udvikle nye materialer og undervisningsforløb, som følger tiden og fagenes udvikling.

Og det bliver der i høj grad brug for, når den nye erhvervsuddannelsesreform træder i kraft efter sommerferien. En afgørende målsætning med reformen er, at ”Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan”.

For at det mål kan nås, må lærerne tage afgørende hensyn til hver enkelt elevs faglighed og læringsstil. Men effektiviseringerne i forbindelse med Lov 409 tager oftest udgangspunkt i, at lærere, som har samme fag i flere klasser eller længere erfaring, kan forberede sig mindre end tidligere og mindre end andre kollegaer.

En sådan logik er i direkte modstrid med forestillingen om, at reformen skal medføre mere undervisningsdifferentiering med udgangspunkt i den enkelte elev. Mindre forberedelse giver mere samlebåndsarbejde, mere standardmateriale og mindre udvikling. Og frem for alt giver det lavere kvalitet.

Og det er den lavere kvalitet, lærerne har meget svært ved at acceptere – og det er følelsen af at levere trist standardundervisning, der tærer på kræfterne. Som en lærer i undersøgelsen udtrykker det: ”Jeg begræder at jeg har mistet min livsstil som lærer og dermed en del af min identitet. Jeg savner at brænde for det her. Jeg er gået fra at være en ildsjæl til at være en lønslave.”

Erhvervslivet har i årevis råbt på en reform af erhvervsuddannelserne. Til sommer er den her, men reformen er i reel fare for at blive ødelagt af et elendigt arbejdsmiljø på erhvervsskolerne allerede inden den træder i kraft. Lad os få fokus tilbage på respekt og anerkendelse – og lad os sammen løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne.

Når vi som lærere udtrykker vores utilfredshed, kaldes vi blot dovne hunde og sortseere. Der er brug for et markant holdningsskift, så vi igen har muligheden for at være de ildsjæle, der sikrer kvalitet i undervisningen. Det skriver HL's formand i et blogindlæg på Avisen.dk

Læs mere »
Media no image
Y64ha1n7asasamrqgchh

Mindre fald i eud-søgningen fra folkeskolen

Pressemeddelelser   •   Apr 14, 2015 12:00 CEST

159 færre elever fra 9./10. klasse har søgt de merkantile erhvervsuddannelser i 2015 i forhold til 2014. Ikke så slemt som frygtet, vurderer HL, men de samlede søgetal foreligger først efter sommerferien.

18,5 procent af 9.-10.klasseseleverne har søgt ind på erhvervsuddannelserne i 2015. Sidste år var andelen 19,6 procent, hvilket er et fald på 1,1 procentpoint. Det viser de seneste søgetal fra Undervisningsministeriet.

Blandt de elever, der har søgt ind på erhvervsuddannelserne, har 17,9 procent valgt den merkantile indgang. Det er samme procentandel som sidste år, men i og med det generelle søgetal til eud er faldet, er antallet af merkantile elever således også faldet - fra 2.364 elever sidste år til 2.205 elever i år.

"Vi havde frygtet, at faldet var større, i og med der træder en ny reform i kraft, og der er indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Men det store spørgsmål er, hvordan søgetallene ser ud for de unge, der ikke kommer direkte fra 9./10. klasse, og som i dag udgør langt hovedparten af vores elever. Især mindre skoler vil være sårbare over for selv en lille tilbagegang, der reelt kan betyde forskellen på overhovedet at oprette en klasse eller et hold inden for uddannelsesområdet," siger HL's formand Christoffer Jørgensen.

Færre elever i en overgangsperiode

De endelige søgetal foreligger først efter sommerferien, men der er en udbredt forventning om, at de samlede elevtal på erhvervsuddannelserne vil falde de næste par år, før udviklingen vender igen, påpeger Christoffer Jørgensen:

"Når vi forventer en nedgang i elevtallet, skyldes det dels adgangskravene, men også at de merkantile uddannelser er blevet forkortet, og at de ældste elever fremover kun kan få et grundforløb på 20 uger. Der er dog begrundede forhåbninger om, at elevtallet vil stige på sigt. Der er mange nye tiltag, som vi ikke har set effekten af endnu, blandt andet eux og den erhvervsrettede 10. klasse, som begge skal gøre det mere attraktivt og oplagt for de unge at vælge en erhvervsuddannelse. En kommende gymnasiereform kan ligeledes få stor betydning, i og med adgangskrav til de gymnasiale uddannelser kan give større søgning til erhvervsuddannelserne," siger han.

Skolerne bør holde på lærerne

Selv om der forventes en nedgang i elevtallet på kort sigt, opfordrer HL skolerne til at have is i maven og tænke alternativt i forhold til at holde på de dygtige faglærere.

"Når først søgetallene begynder at stige igen, bliver der i høj grad brug for dygtige faglærere, og det vil være i skolernes bedste interesse at holde på medarbejderne så længe. Der er for eksempel lige nu et stort potentiale for skolerne i at byde ind på 10. klassesundervisning, hvor netop den gruppe lærere vil kunne bidrage med den efterspurgte erhvervsretning," siger Christoffer Jørgensen.

Pæn søgning til eux og hhx

Der er også positive tendenser at spore i de aktuelle søgetal, blandt andet i søgningen til eux. Således har 39,6 procent af de 9./10. klasseselever, der har søgt en merkantil erhvervsuddannelse, valgt et eux-forløb. Det er klart den største andel på tværs af erhvervsuddannelserne - på de andre indgange ligger andelen på mellem 0,5 og 23,5 procent.

"Den høje andel af merkantile eux-elever er glædelig, men egentlig ikke så overraskende, i og med eux er blevet obligatorisk inden for alle kontoruddannelser med specialer. Lige nu siger det mere om, at der fortsat er pæn interesse for kontoruddannelserne, end at eux-modellen har vundet indpas hos de unge," siger Christoffer Jørgensen.

Mens søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet, er søgningen til de gymnasiale uddannelser steget fra 73 procent i 2014 til 73,9 procent i 2015. Her er det søgningen til hhx, der er steget mest - fra 18,2 procent af de gymnasiesøgende 9./10. klasseselever sidste år, til 19,3 procent i år. Det er samtidig den største andel siden 2006. Stigningen svarer til cirka 600 flere elever.

"Tallene bekræfter os i, at der fortsat er stor interesse for de merkantile uddannelser på både erhvervsuddannelses- og på gymnasialt niveau. Og at der i høj grad fortsat er brug for fagligt dygtige lærere med relevant erhvervserfaring," siger Christoffer Jørgensen.

159 færre elever fra 9./10. klasse har søgt de merkantile erhvervsuddannelser i 2015 i forhold til 2014. Ikke så slemt som frygtet, vurderer HL, men de samlede søgetal foreligger først efter sommerferien.

Læs mere »
Media no image

Elendigt arbejdsmiljø på handelsskolerne

Pressemeddelelser   •   Mar 31, 2015 12:01 CEST

Arbejdsmiljøet på handelsskolerne har lidt et alvorligt knæk efter indførelsen af de nye arbejdstidsregler. Det viser HL's medlemsundersøgelse fra 2015.

Langt hovedparten af HL's lærere har oplevet et forværret arbejdsmiljø med indførelsen af Lov 409 og de nye arbejdstidsregler. Samtidig oplever flertallet, at planlægningen af arbejdstiden påvirker kvaliteten af undervisningen negativt.

Arbejdstidreglerne har også påvirket forholdet mellem ledere og lærere negativt. Knap halvdelen af lærerne har fået et dårligere tillidsforhold til ledelsen, mens kun 3 procent har oplevet forbedringer

Undersøgelsens resultater er opsummeret i en rapport

Arbejdsmiljøet på handelsskolerne har lidt et alvorligt knæk efter indførelsen af de nye arbejdstidsregler. Det viser HL's medlemsundersøgelse fra 2015.

Læs mere »
Media no image
Y64ha1n7asasamrqgchh

Politikerne svigter de svageste unge

Pressemeddelelser   •   Feb 04, 2015 12:02 CET

Den ny kombinerede ungdomsuddannelse har alt for få pladser - og giver hverken kompetencer til anden uddannelse eller faglært arbejde. Unge, der ikke er uddannelsesparate efter folkeskolen, står dermed over for et massivt svigt. Det skriver HL's formand i et blogindlæg på Avisen.dk.

Blogindlæg af Christoffer Jørgensen, formand for HL, bragt på Avisen.dk 4. februar 2015

Får du ikke 2 i gennemsnit i dansk og matematik i folkeskolen, kan du ikke komme ind på en egentlig ungdomsuddannelse. Du kan i stedet optages på en ny Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), men der er ikke pladser nok. Det er virkeligheden efter sommerferien for tusindvis af unge, som dermed efterlades uden uddannelsesmuligheder.

Kigger man på de enkelte dele af landet, skinner utilstrækkeligheden af KUU tydeligt igennem. På Fyn kunne 1.077 elever fra 9. klasse ikke indfri kravene i 2013. Der oprettes 217 pladser på KUU. I København og på Bornholm kunne i alt 1.017 elever fra 9. klasse ikke indfri kravene i 2013. Der oprettes 346 pladser på KUU. Tallene gentager sig for resten af landet.

På landsplan oprettes der 2.500 pladser på den kombinerede ungdomsuddannelse. Men i alt 11.500 elever fra 9. klasse havde i 2013 ikke en gennemsnitskarakter på 2 i dansk og matematik.

En del af eleverne vil givetvis kunne indfri kravet i løbet af 10. klasse, men Undervisningsministeriet skønner selv, at der til sommer stadig vil være 5.500 elever med for lav gennemsnitskarakter til at kunne optages på en erhvervsuddannelse. Som repræsentanter for handelsskolelærerne forudser vi, at et tilsvarende antal elever kan forventes at falde fra undervejs i deres erhvervsuddannelse på grund af indførelsen af langt højere faglige krav i uddannelsen.

Vi kommer under alle omstændigheder til at mangle tusindvis af pladser på KUU. Men selv hvis der var pladser nok, er vi i tvivl om, hvorvidt uddannelsen reelt er det, de unge har brug for. Er der overhovedet et arbejdsmarked for de erhvervsassistenter, som KUU vil udklække, når eleverne hverken får kompetencer til at begynde på en reel ungdomsuddannelse eller til at varetage et faglært arbejde? En uddannelse, der dybest set giver eleverne papir på, at de er ufaglærte, virker ugennemtænkt.

Det giver god mening, at elever først skal begynde på en ungdomsuddannelse, når de er uddannelsesparate. Det kan måske også give god mening at lade det bero på et karakterkrav eller en optagelsessamtale.

Men det giver ingen mening at lade unge, der ikke når at blive uddannelsesparate efter 9./10. klasse, i stikken. Undervisningsministerens standardsvar er, at det ikke er noget problem, fordi folkeskolereformen vil medføre flere uddannelsesparate elever.

Men sagen er, at adgangskrav til ungdomsuddannelserne træder i kraft nu, mens vi først om nogle år ved, om folkeskolereformen giver det fornødne løft af elevernes uddannelsesparathed. Lige nu slår politikerne bag reformerne ud med armene og nægter at forholde sig til, hvad vi nu og her skal stille op med den gruppe af elever, der hverken kan begynde på en erhvervsuddannelse eller på en gymnasial uddannelse. En gruppe, der efter reformens ikrafttræden kan tælle 10.000 eller flere på landsplan.

Der er ellers mange muligheder for at komme de unge til hjælp. Nogle kommuner har for eksempel bedt erhvervsskoler om at skræddersy forberedende forløb, der gør eleverne klar til en erhvervsuddannelse. Det er et godt initiativ, men det beror alene på den enkelte kommunes vilje og økonomi.

Der er brug for at politikerne tager ansvar for konsekvenserne af deres beslutninger og tilfører de fornødne midler til indsatsen. Det kan være direkte ved at oprette uddannelsestilbud i det omfang, der brug for det - eller ved at give kommunerne økonomi til at gøre det.

Vi skal have den bedst uddannede generation af unge, har Statsministeren proklameret. Realiteterne er, at det højst kan blive de bedst uddannede 90 procent af generationen. Resten bliver den mest svigtede del af en generation af unge i nyere tid.

Den ny kombinerede ungdomsuddannelse har alt for få pladser - og giver hverken kompetencer til anden uddannelse eller faglært arbejde. Unge, der ikke er uddannelsesparate efter folkeskolen, står dermed over for et massivt svigt. Det skriver HL's formand i et blogindlæg på Avisen.dk

Læs mere »
Media no image
Y64ha1n7asasamrqgchh

Dårligt arbejdsmiljø går ud over undervisningen

Pressemeddelelser   •   Jan 22, 2015 12:05 CET

Mange handelsskoleelever oplever problemer med indeklimaet og de fysiske rammer i klasselokalet, viser en ny undersøgelse. HL mener, at konkrete problemer skal tages alvorligt, da arbejdsmiljøet sætter betingelserne for undervisningens kvalitet og elevernes udbytte af den.

Koncentrationsbesvær og fysisk ubehag på grund af dårlig udluftning og problemer med at følge med i undervisningen på grund af dårlig akustik og begrænset udsyn til tavlen. Det er blot nogle af de problemer, eleverne oplever i følge en ny undersøgelse, som Landssammenslutningen af Handelsskoleelever har lavet. I alt 451 elever fra 19 handelsskoler har deltaget i undersøgelsen.

Når der er konkrete problemer med de fysiske rammer for undervisningen, er det vigtigt for alle, de bliver løst, mener HL:

"Der går en lige linje fra de fysiske arbejdsmiljøforhold over til kvaliteten af undervisningen. Når eleverne har dårlige betingelser for at deltage i undervisningen, bliver deres udbytte af den også dårlig. Og problemerne rammer endda dobbelt, fordi lærerne påvirkes af de samme fysiske forhold, når de underviser i klasselokalet," påpeger Christoffer Jørgensen, formand for HL.

"I en tid, hvor alle er optaget af at øge fagligheden i uddannelserne, skal der naturligvis være fokus på at sikre, at de fysiske rammer er i orden. Selv om vi ikke har aktuelle, sammenlignelige data fra undersøgelser blandt lærerne, er det mit indtryk, at skolerne i det store hele tager ansvaret ganske seriøst. Der er dog ingen tvivl om, at politikerne også må være parate til at levere de midler, der er nødvendige for at løse de problemer, der måtte være," siger han.

Undersøgelsens resultater i uddrag

  • Halvdelen af eleverne oplever dagligt eller ugentligt alvorlige problemer med udluftningen. Eleverne oplever blandt andet, at det giver fysisk ubehag, mindsket koncentrationsevne, og at det påvirker deres generelle trivsel i skoletiden.
  • 31 procent af eleverne oplever ugentligt eller dagligt, at de ikke kan se tavlen, og/eller høre hvad læreren siger.
  • 41 procent af eleverne oplever ugentligt eller oftere problemer med, at skolens it-faciliteter er med til at begrænse undervisningen. Det handler særligt om langsomt internet og intranet, der er ude af drift.

Mange handelsskoleelever oplever problemer med indeklimaet og de fysiske rammer i klasselokalet, viser en ny undersøgelse. HL mener, at konkrete problemer skal tages alvorligt, da arbejdsmiljøet sætter betingelserne for undervisningens kvalitet og elevernes udbytte af den.

Læs mere »
Media no image
Y64ha1n7asasamrqgchh

Ja tak til mere forskning i erhvervsuddannelser

Pressemeddelelser   •   Jan 22, 2015 12:04 CET

Ændringer i erhvervsuddannelserne skal baseres på viden og forskning. Derfor er det glædeligt, at professionshøjskolen Metropol opruster på området, så der forhåbentlig kan komme et opgør med overfladiske og ugennemtænkte reformer. Det skriver HL's formand i et blogindlæg på Avisen.dk.

Blogindlæg af Christoffer Jørgensen, formand for HL, bragt på Avisen.dk 22. januar 2015

Adgangskrav, voldsomme begrænsninger på muligheden for omvalg, og forventninger om at elever kan foretage et mere eller mindre bindende erhvervsvalg lige efter folkeskolen. Alt sammen centrale elementer i erhvervsuddannelsesreformen, og alt sammen noget, der ikke er forskningsmæssigt belæg for virker – snarere det modsatte.

Sådan opsummeres det i et interview med landets førende erhvervsuddannelsesforsker Peter Koudahl i Ugebrevet A4.

Interviewet er både befriende og skræmmende læsning.

Befriende, i og med vi i Handelsskolernes Lærerforening hele vejen igennem forberedelserne til erhvervsuddannelsesreformen har påtalt, at der manglede solide argumenter og evidens for mange af ændringerne. Det er for så vidt rart at blive bekræftet i.

Men det er skræmmende, når Peter Koudahl fortæller, at politikerne i reformarbejdet valgte fuldstændig at ignorere resultaterne af konkret forskning, som blandt andet kortlagde netop frafald og fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne.

Når Undervisningsministeriet kræver af lærere og ledere, at undervisning og forvaltning af uddannelserne tager udgangspunkt i evidensbaseret viden, kan det ikke være for meget forlangt, at ministeriet og brancherne på samme måde forholder sig til den viden, som eksisterer på erhvervsuddannelsesområdet.

Ellers bestyrker det kun vores mistanke om, at erhvervsuddannelsesreformen intet har at gøre med evidensbaseret styrkelse af kvaliteten, men alene er et spørgsmål om, hvordan man kan spare på udgifterne.

Nu er Peter Koudahl blevet ansat ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved professionshøjskolen Metropol. Opgaven er at indsamle og præsentere så substantiel viden, at den ikke er til at komme uden om, når der fremadrettet skal justeres på vores uddannelser. Det kan vi kun bifalde.

Vi forlanger ikke, at Danmark skal tilbyde erhvervsuddannelser, som er skruet sammen for at tilgodese vores medlemmers interesser. Men vi forlanger på egne, elevernes og samfundets vegne, at ændringer baseres på viden og forskning og ikke på økonomisk, bureaukratisk ønsketænkning i embedsværket eller på overfladiske popularitetskonkurrencer blandt politikere, som ikke vil tildele de nødvendige midler til at indfri ambitionerne.

Gode uddannelser kommer ikke af fingerspidsfornemmelser, men bør baseres på den viden og de erfaringer, vi og andre lande har omkring, hvad der virker og hvad der ikke virker. Hvis det på den baggrund koster penge at forbedre uddannelserne, så skal pengene naturligvis følge med.

Alt andet er at spille hasard med tusinder af unges fremtid.

Ændringer i erhvervsuddannelserne skal baseres på viden og forskning. Derfor er det glædeligt, at professionshøjskolen Metropol opruster på området, så der forhåbentlig kan komme et opgør med overfladiske og ugennemtænkte reformer. Det skriver HL's formand i et blogindlæg på Avisen.dk

Læs mere »

Billeder & Videoer 2 billeder

Kontaktpersoner 2 kontaktpersoner

Om Handelsskolernes Lærerforening

Handelskolernes Lærerforening

Handelsskolernes Lærerforening (HL) arbejder for gode handelsuddannelser for unge og voksne.

HL er faglig organisation for lærere og ledere på de merkantile uddannelser: eud, eux, hg, hhx, erhvervsakademier og kursusafdelinger.

Adresse

  • Handelsskolernes Lærerforening
  • Snorresgade 15, 2. sal
  • 2300 København S
  • Danmark
  • Vores hjemmeside