Skip to main content

Lærernes kritik er alvorlig - ikke klynk

Blogindlæg   •   Aug 31, 2015 15:11 CEST

I blogindlægget går HL's formand Christoffer Jørgensen i rette med Martin Ågerup, direktør for tænketanken Cepos. Han har i et indlæg i Jyllands-Posten kaldt lærerne for klynkere.

Christoffer Jøgensen skriver blandt andet: "Det er ikke sådan, at velfærdsstaten producerer klynkere, som konkurrerer om de til rådighed værende midler [..] men sandheden er, at et velfærdssamfund under pres har svært ved at levne plads til professionsstolthed – og slet ikke når professionen bygger på meget komplekse sammenhænge.

Det er nemt at nedgøre det, man ikke forstår – og med et stort set samlet folketing bag sig, har man formået at nedgøre en hel profession for at samle befolkningens opbakning til nedskæringer og effektiviseringskrav inden for uddannelserne – ikke mindst i forbindelse med lærerkonflikten i 2013."