Skip to main content

IFA 2014: HARMAN præsenterer Harman Kardon Omni – trådløse multiroom-højttalere med HD-lyd

Pressemeddelelse   •   Sep 04, 2014 12:05 CEST

De første trådløse multiroom-højttalere med HD-lyd, som streamer musik fra rum til
rum med et enkelt tryk på en knap

HARMAN præsenterer en banebrydende nyhed inden for multiroom-højttalere med HD-lyd på IFA i Berlin 2014 i form af to nye højttalere, Harman Kardon Omni, som streamer lyd trådløst i høj kvalitet hvor som helst i dit hjem, og Harman Kardon Adapt, en trådløs adapter, som opgraderer dit eksisterende lydsystem.

Med sit fleksible design og smarte funktioner kan systemet benytte sig af det eksisterende WiFi-netværk – noget, der gør installationen til en leg. Et trådløst lydsystem har aldrig tidligere lydt så godt – eller været så let at installere og bruge.

Harman Kardon Omni består af tre nye produkter: de trådløse højttalere Omni 10 og Omni 20 og Adapt, en adapter, som opgraderer dit eksisterende lydsystem til et trådløst multiroom-system med HD-lyd og teknik fra Blackfire Research. Harman Kardon-appen og Bluetooth-understøttelse gør det muligt at streame al den musik, du har lyst til, fra din telefon eller alle dine favoritapps.

Til forskel fra mange andre trådløse systemer understøtter Harman Kardon Omni 10 og Omni 20 24-bit/96kHz HD-lyd i studiokvalitet. Med trådløs streaming af lyd vil du kunne nyde en lydoplevelse i bedre kvalitet end den, du får fra en CD.

Anvend Harman Kardon Omni 10 og Omni 20 fritstående med en højttaler i hvert rum, eller kombiner to højttalere for at opnå stereoeffekt – eller helt op til fem som et trådløst surroundsystem. Placer Omni-højttalerne i et hvilket som helst rum, hvor du har lyst til at høre musik, eller gruppér dem for at få en helt fantastisk lydoplevelse i et og samme rum. Da Omni-højttalerne er trådløse, kan du placere dem lige, hvor du har lyst for at finjustere lyden og dække hvert et hjørne af rummet.

-  Harman Kardons trådløse HD-lydsystem er det ultimative hjemmelydsystem. Nu er det ikke længere nødvendigt at gå på kompromis mellem en god lyd og et flot design. Vores Omni-system og trådløse adapter, Adapt, lever fuldt og helt op til dine forventninger med sin uovertrufne lyd og flotte design, siger Michael Mauser, President, Lifestyle Division, HARMAN.

Harman Kardon Adapt er den første trådløse adapter af sin art, som tilbyder en gedigen HD-lyd. Ved hjælp af Harmans lydtekniske ekspertise dækker Adapt det hul, der er mellem dine eksisterende HiFi-enheder og det trådløse netværk for at kunne levere en klar og sprød lyd med et enkelt tryk på en knap. Harman Kardon Adapt gør det muligt at spille forskellige musiknumre i de enkelte rum eller samme nummer i alle hjemmets rum.

Konfigurer dit lydsystem via appen, så musikken følger dig fra rum til rum med et enkelt tryk på en knap. For at lytte til musik gennem alle højttalerne samtidig, det såkaldte Party Mode, holder du bare knappen nede. Du kan desuden skifte mellem forskellige tilsluttede kilder, som streamer samtidig, så du kan vælge netop det yndlingsnummer, du har lyst til at høre. Bruger du knapperne på højttaleren, behøver du slet ikke at bruge appen.

For at kunne tilpasse systemet til dine præferencer, er Harman Kardons trådløse HD-lydsystem den første produktserie med applikationer, der er udviklet af det nye Harman Developer Community (developer.harman.com). Med start i efteråret vil medlemmerne have adgang til de nødvendige softwareværktøjer, ressourcer og support til at udvikle, teste og lancere applikationer. Det gør, at udviklerne kan udforske måder til forbedring af Harman Kardons multiroom-lyd, f.eks. gennem nye indstillinger, funktioner og streamingtjenester.

Pris og forhandling
Harman Kardon Omni og Adapt fås i butikkerne fra oktober. For mere information om Harman Kardon Adapt, ca. 999 kr., Omni 10, ca. 1.499 kr.og Omni 20, ca. 2.299 kr., Multi-Room Smart trådløse HD-højttalere, eller for at besøge webshoppen, gå til www.harmankardon.com.

About Blackfire Research
Blackfire Research provides technology and solutions for high performance media applications over Wi-Fi and is based in San Francisco, California, USA.

Om HARMAN

HARMAN udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt sortiment af lyd-, video og infotainmentløsninger til bilindustrien, private og professionelle brugere. Harman er førende med premiummærker som JBL®, AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, Lexicon® og Mark Levinson®, og virksomheden er velrenommeret blandt audiofile, musikere og de scener, som de optræder på. Over 25 millioner biler er i dag udstyrede med HARMAN’s lyd- og infotainmentsystem. HARMAN har ca. 16.000 ansatte i Amerika, Europa og Asien og havde en omsætning på 5,3 milliarder dollar i regnskabsåret, som sluttede den 30. juni 2014.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar