Skip to main content

Gretelise Holm har skrevet årets danske krimi

Pressemeddelelse   •   Jan 16, 2020 11:00 CET

Gretelise Holm: Dødfunden

Spændingsromanen ’Dødfunden’ får Harald Mogensen-prisen 2020 og er således kåret til årets spændingsroman af Det Danske Kriminalakademi. Gretelise Holm skal dermed repræsentere Danmark i kampen om Glasnøglen, der er den skandinaviske krimis fornemste pris.

Selv fik Gretelise Holm overbragt nyheden af sin forlægger fra forlaget HarperCollins onsdag eftermiddag.

”Jeg blev da utrolig glad for det er virkelig en stor udmærkelse,” siger Gretelise Holm.

Til spørgsmålet om, hvem hun først ringede til efter at have modtaget beskeden, svarer hun:

”Jeg ringede da til mine børn. De skal da vide, at deres mor kan endnu,” fortæller den 73-årige forfatter, der sidste år udsendte to bøger.

Dødfunden er forfatterens forsøg på at forny spændingsgenren med en hybrid mellem domestic noir og moderne sædeskildring.

Antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green, 62 år, findes død i sit hjem, og dødsårsagen kan ikke umiddelbart fastslås. Ellinor Green kunne have haft mange grunde til at føle sig træt af livet: En datter, som er besat af en usund kostdille og har slået hånden af sin mor, en søn, der er i frit socialt fald som hadefuld tastaturkriger, en ægtemand, som bedrager hende, og en chef, som lige har fyret hende. Var det hele blevet for meget for Ellinor? Eller var Ellinor blevet for meget for en anden?

Gretelise Holm vil få overrakt prisen på Krimimessen i Horsens 28.-29. marts.

Harald Mogensen-prisen er opkaldt efter redaktør Harald Mogensen (1912-2002) og gives til årets bedste danske spændingsroman. Prisen ledsages af 6.000 kroner og uddeltes første gang i 2007. Modtageren af Harald Mogensen-prisen er den danske kandidat til Glasnøglen, den skandinaviske krimipris.

Modtaget af følgende danske forfattere:

2007: Kirsten Holst: Sin brors vogter

2008: Morten Hesseldahl: Drager over Kabul

2009: Lene Kaaberbøl og Agnete Friis: Drengen i kufferten

2010: Jussi Adler-Olsen: Flaskepost fra P

2011: Susanne Staun: Døderummet

2012: Erik Valeur: Det syvende Barn

2013: Michael Katz Krefeld: Sort sne falder

2014: Simon Pasternak: Dødszoner

2015: Thomas Rydahl: Eremitten

2016: Ane Riel: Harpiks

2017: Lars Kjædegaard: Det der er værre

2018: Elsebeth Egholm: Jeg finder dig altid

2019: Jesper Stein: Solo

2020: Gretelise Holm: Dødfunden​

HarperCollins i Danmark er en del af HarperCollins Nordic, datterselskab af HarperCollins Publishers. Med 4 medarbejdere i Danmark og over 30 medarbejdere på hovedkontoret i Stockholm. HarperCollins Nordic udgiver over 1.100 titler om året på svensk, norsk, dansk og finsk.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.