Skip to main content

"Med Albert på bagsædet" af Homer Hickam

Pressemeddelelse   •   Maj 02, 2016 14:27 CEST

"Med Albert på bagsædet" af Homer Hickam

New York Times-bestsellerforfatteren Homer Hickam har skrevet en næsten sand historie om en mand, hans kone og hendes alligator. Romanen er en stemningsfuld hyldest til kærligheden og en skøn fortælling om et lidt specielt road trip.

Elsie Lavender og Homer Hickam (forfatterens far) gik i samme klasse på en high school i de store kuldistrikter i West Virginia. De dimitterede lige som den store depression startede. Homer bad Elsie om at gifte sig med ham, men hun tog til Orlando, hvor hun mødte skuespilleren Buddy Ebsen (ja, den Buddy Ebsen - ham fra dansefilmene). Men da Buddys karriere tager ham til New York, knuses Elsies drøm om et liv sammen med ham.

Elsie tager tilbage til Virginia, hvor hun gifter sig med Homer. Livet som kone til en minearbejder er dog ikke lige det liv, som Elsie drømte om. Oveni bliver hun konstant mindet om sine sorgløse dage med Buddy på grund af hans noget usædvanlige bryllupsgave: en alligator ved navn Albert, som bor i husets eneste badeværelse. Men da Albert bider Homer, giver Homer Elsie et ultimatum: ”Mig eller alligatoren!” Efter at have tænkt over det, kommer Elsie frem til, at der kun er én ting at gøre. At sætte Albert på bagsædet og køre ham hjem.

”Med Albert på bagsædet” er en humoristisk, lidt tragisk, og rørende fortælling om et ungt par og en alligators lange eventyr tværs gennem landet. Bogen er illustreret med forfatterens private fotografier af blandt andet Homer, Elsie og Albert.

OM FORFATTEREN:

Homer Hickam (f. 1943) er født og opvokset i Coalwood, West Virginia. Han har en baggrund som vietnamveteran, dykkerinstruktør og ingeniør for NASA. Hickam begyndte sin karriere som forfatter i 1969, da han vendte hjem fra Vietnam, hvilket inspirerede ham til skrive bogen ”Torpedo Junction” (1989). Siden har han skrevet flere bøger, både fag- og skønlitteratur, og fik sit store gennembrud med erindringsromanen ”Rocket Boys” (1998), der er forlægget til den anmelderroste film ”Ocktober Sky”. Læs mere om forfatteren på www.homerhickam.com

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 2. maj 2016
Vejl. pris: 299,95
Original titel: Carrying Albert home
Sider: ca. 432, illustreret
Oversætter: Birte Kaae

HarperCollins Nordic er et datterselskab af HarperCollins Publishers. Med 34 medarbejdere på hovedkontoret i Stockholm og de nordiske lande udgiver HarperCollins Nordic over 1.100 titler om året på svensk, norsk, dansk og finsk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar