Gå til indhold

Pressemeddelelse —

De nominerede til Mofibo Awards 2019 er…

For første gang i Danmark uddeles Den store lydbogspris – Mofibo Awards, der hylder lydbogen. Her hyldes forfattere og indlæsere i et stort gallashow, hvor Mofibos ambassadør Cecilie Frøkjær vil være vært. Lytterne har gennem december kunnet stemme på deres favorit, og de nominerede er nu fundet i de seks kategorier: biografi- og dokumentar, børnebog, kærlighedsroman, krimi og spænding, roman og ungdomsroman.
​
​
Mofibo Awards er lytternes pris, og derfor er det danskerne, der bestemmer, hvem der skal tildeles den fornemme pris. Lytterne har nu stemt på deres yndlingsbog blandt de 10-15 mest lyttede og bedst anmeldte lydbøger inden for de seks kategorier. Herefter har en kompetent jury udvalgt vinderne blandt de tre lydbøger med flest stemmer fra lytterne. De tre nominerede i hver kategori kan ses nedenfor.
​
​Med prisen følger en flot statuette fra Målerås glasværk i Småland i Sverige samt 10.000 kr. til både forfatter og indlæser.
​
​Medlemmer af juryen
​
Til at udvælge vinderne inden for de seks kategorier har Mofibo udpeget en kompetent jury med tre-fire medlemmer inden for hver kategori. Blandt jurymedlemmerne sidder den tidligere minister for børn Manu Sareen i jurygruppen for børnebøger, mens blandt andre filmproducent Regner Grasten og krimiforfatter Julie Hastrup vurderer de tre udvalgte lydbøger i kategorien Krimi og spænding. 
​
​Iværksætter Michelle Hviid er på hjemmebane som en del af jurygruppen for kategorien Kærlighedsroman, som hun er en del af sammen med blandt andre skuespiller og speaker Grete Tulinius.
​
​I jurygruppen for biografier og dokumentarer sidder blandt andre kulturredaktør og debattør Anne Sophia Hermansen, mens børnevært og skuespiller Silja Okking er at finde i juryen inden for kategorien med ungdomsromaner sammen med blandt andre skuespiller Henrik Hartvig Jørgensen.
​
​Det er med andre ord et fagligt stærkt hold af forfattere, skuespillere, debattører og filmproducenter, som udgør juryen ved dette års Mofibo Awards.
​
​Læs mere om Mofibo Awards på https://awards.mofibo.com/dk/da/.
​
​Med venlig hilsen
​
HAVE A/S
​
​Nomineringer til Mofibo Awards 2020

Biografi og dokumentar

  • En som os af Josephine Kuhn og Nanna Elizabeth Hovgaard. Indlæst af Josephine Kuhn og Nanna Elizabeth Hovgaard
  • En djævel i den lyse nat af Søren Baastrup. Indlæst af Flemming Enevold
  • Èt liv Én tid Ét menneske af Morten Albæk. Indlæst af Morten Albæk


​Børnebog

  • Bubbi i vildmarken af Merlin P. Mann og Morten Münster. Indlæst af Morten Münster
  • De 100 mest gådefulde dyr af Sebastian Klein. Indlæst af Sebastian Klein
  • Det blå bjerg 1 – Valravnen af Karsten Mungo Madsen. Indlæst af Nicolaj Kopernikus


​Kærlighedsroman

  • En uretfærdig tid af Gertrud Tinning. Indlæst af Sara Ullner
  • Langt fra leverpostej af Charlotte Reeckmann og Birgitte Amalie Thorn. Indlæst af Mille Bruun Sjøgren
  • Ramt af dig af Anne Thorogood. Indlæst af Camilla Lau


​Krimi og spænding

  • Den tredje søster af Sara Blædel. Indlæst af Githa Lehrmann
  • Mørket kalder af Michael Katz Krefeld. Indlæst af Thomas Gulstad
  • Offer 2117 af Jussi Adler-Olsen. Indlæst af Githa Lehrmann


​Roman

  • Kokken der holdt op med at rødme af Martin Kongstad. Indlæst af Claes Bang
  • Hjerteblink – Sæson 2 af Marie Louise Cornelius. Indlæst af Laura Drasbæk
  • Helenes krig – Sæson 2 af Pernille Juhl. Indlæst af Line Hesdam


​Ungdomsroman

  • Og så drukner jeg… af Ditte Wiese. Indlæst af Mathilde Eusebius
  • Ovanienprofetierne #3: Ildstorm af Lene Dybdahl. Indlæst af Torben Sekov
  • Pioner – Det tredje øje af Ida-Marie Rendtorff. Indlæst af Mathilde Eusebius og Heidi Keller

​

Emner

Kontakt