Skip to main content

Anmelderinvitation til premiere på Et dukkehjem

Pressemeddelelse   •   Jan 29, 2019 10:00 CET

IBSENS KÆRLIGHEDSDRAMA OM AT KENDE SIG SELV

Instrueret af den anerkendte instruktør Kaspar Rostrup


Premiere onsdag den 20. februar 2019 kl. 19.30 på Vendsyssel Teater

Vendsyssel Teater har hermed fornøjelsen af at invitere dig med ledsager til premiere på

Et dukkehjem onsdag den 20. februar kl. 19:30 på Vendsyssel Teater i Hjørring.


De elsker hinanden. Ægteskabet har det godt. Børnene trives, og karrieren er på plads. Men kender de egentlig hinanden? Det spørgsmål besvarer en af Danmarks mest anerkendte instruktører, Kaspar Rostrup, når han iscenesætter Ibsens klassiker fra 1879 i Vendsyssel Teaters store, runde sal.

På scenen er Sofie Topp-Duus som Nora og Martin Hestbæk som Helmer – omgivet af Preben Kristensen som Krogstad, Søren Hauch-Fausbøll som Doktor Rank, Jette Sophie Sievertsen som Fru Linde og Susanne Heinrich som Anne-Marie. Det er første gang, at Kaspar Rostrup instruerer Et dukkehjem.

For bestilling af anmelderbilletter, kontakt Natasha Holst Bülow på natasha@have.dk senest den 14.februar 2019.

Der er begrænset antal billetter til premieren, derfor er det også muligt at bestille billetter til en af de andre spilledage. Se spilletider og læs mere på www.vendsysselteater.dk. Et dukkehjem spiller fra den 20. februar til den 20. marts 2019. Forestillingen kan ses fra mandag til fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 15.00.


Med venlig hilsen
Have Kommunikation

For yderligere information kontakt venligst
Natasha Holst Bülow // natasha@have.dk


Facts om Et dukkehjem:

Premiere: Onsdag den 20. februar kl. 19:30, Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring.

Medvirkende: Sofie Topp-Duus, Martin Hestbæk, Preben Kristensen, Søren Hauch-Fausbøll, Jette Sophie Sievertsen, Susanne Heinrich og Nicolai Gregersen

Instruktion: Kaspar Rostrup

Scenografi: Stine Martinsen

Musik: Fuzzy

Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz

Lysdesign: Anders Budolf Andersen