Skip to main content

Bille August modtager Årets Hæderspris til SVEND Prisen

Pressemeddelelse   •   Jun 25, 2019 10:00 CEST

SVEND – Hele Danmarks Filmpris hylder i år filminstruktør Bille August for sit store arbejde i dansk film gennem næsten fem årtier. Flere arrangementer har i løbet af uge 35 instruktøren i fokus – bl.a. modtager han Årets Hæderspris ved SVEND Prisen, der finder sted onsdag den 28. august på Torvet i Svendborg.

SVEND – Hele Danmarks Filmpris finder sted i uge 35 i Svendborg og afholdes i år for 15. gang. Her får det danske filmpublikum endnu en gang mulighed for at opleve og hylde de bedste præstationer inden for skuespil og film fra det seneste år, samt opleve nogen af de nye film

Ligesom de seneste par år hylder SVEND 19 én af Danmarks største og mest markante filmpersonligheder. I år er valget faldet på filminstruktør Bille August, som – udover at modtage Årets Hæderspris ved SVEND Prisen – er i fokus i hele uge 35 gennem en række særlige arrangementer og filmvisninger.

Prisfest og ugelang hyldest
Onsdag den 28. august kårer publikum årets største biograf- og TV oplevelser, når SVEND Prisen 2019 løber af stablen på Torvet i Svendborg. Der er efterfølgende filmvisning i Krøyers Have. Bille August modtager ved showet Årets Hæderspris, men instruktøren hyldes i hele uge 35 ved en række særlige arrangementer. Blandt disse arrangementer kommer man eksempelvis til at kunne opleve:

Hæderskavalkaden: En kavalkade af en række udvalgte Bille August-film, der bl.a. inkluderer en danmarkspremiere på '55 Steps' fra 2018, der aldrig har været vist i danske biografer. Filmene vil blive vist i Krøyers Have på et udendørslærred under åben himmel, og alle film vil inkludere en intro af enten en skuespiller eller producent fra den pågældende film.

On Location: I forlængelse af filmens temaer og handling vises oscarvinderen 'Pelle Erobreren' på Danmarks Forsorgsmuseum, der har til huse i Nordens bedst bevarede fattiggård. Her vil museumsinspektør Jeppe Wichmann give en kort introduktion til filmen med historier fra virkelighedens fattiggård og forsorgssystem.

Masterclass: Der er i år etableret et SVEND Film:Lab; et helt nyt filmlaboratorium, der udgør SVEND's læringsprogram. Flere informationer om dette arrangement kommer meget snart.

Resten af programmet samt årets vært og flere detaljer om SVEND Prisen offentliggøres på et senere tidspunkt.

Læs mere på svendfilmfest.dk

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

Pressekontakt:

Anja Linnet, anja@have.dk, 22655348

Kristina Sindberg, kristina@have.dk, 2486018

Vedhæftede filer

Word-dokument