Skip to main content

Fredericia Teaters julekoncerter vender tilbage…

Pressemeddelelse   •   Sep 25, 2019 10:00 CEST

Det kan efterhånden godt kaldes en tradition, for igen i år byder Fredericia Teater indenfor i julestuen til hygge og skønsang i LIP-salen til A Musical X-mas III.

Der er premiere fredag den 6. december kl. 19.30. Herefter spiller koncerten kun 5 gange mere og har sidste spilledag mandag den 16. december kl. 19.30.

”Det bliver en lille eksklusiv omgang A Musical X-mas i år,” udtaler skuespiller Bjørg Gamst: ”Vi troede egentlig, at vi måtte springe i år over, da alle på teatret er optaget af at lave både ”Tarzan” og ”Klokkeren fra Notre Dame” i efteråret, men hele teatret har forelsket sig i vores julekoncerter, så da vi så muligheden for bare at lave et par enkelte koncerter, sprang vi til”.

Det betyder dog også, at der ikke bliver mulighed for at forlænge koncertrækken som tidligere.

”Vi har simpelthen ikke flere ledige datoer i kalenderen, så hvis man vil sikre sig at se årets julekoncert, skal man nok skynde sig”, siger teaterchef Søren Møller.

I år består juleholdet af Maria Skuladottir, Mads Æbeløe, Teit Samsø og Rikke Hvidbjerg, som netop har begejstret publikum i LIP-salen med deres fortolkninger af Andrew Lloyd Webbers sange i teatrets nye koncertrække: De Faste Synger. De glæder sig nu til at kaste sig over en masse julesange i stedet.

Billetter koster fra 195-265 DKK. Inkl. billetgebyr og kan købes på www.fredericiateater.dk fra den 27/9 kl. 12.00.

For spørgsmål kan man kontakte associate producer og skuespiller Bjørg Gamst på 28593059 / bg@fredericiateater.dk

Vedhæftede filer

PDF-dokument