Skip to main content

Fremtids-talks fra Heartland tilbydes nu gratis til hele Danmark

Pressemeddelelse   •   Sep 24, 2019 13:00 CEST

Judith Butler, Robert Sapolsky, Minik Rosing, Carsten Rahbek, Eske Willerslev og astronauten Andreas Mogensen er blandt nogle af de videnskabsfolk, som har kommenteret verdens udvikling i Heartlands Future Talks-program i 2018 og 2019. Nu offentliggøres samtalerne i et nyt videounivers på heartlandfestival.dk, så alle, der vil vide mere om fremtiden, har adgang til dem.

Heartlands Future Talks er skabt for at sætte fokus på den fremtid, vi allerede lever i. Siden 2018 har Heartland i samarbejde med Lundbeckfonden inviteret nogle af samtidens største forskere ind for at belyse emner, der har betydning for vores fælles fremtid. Og nu er det ikke længere kun gæsterne på Heartland, der kan opleve de store samtaler. Den fynske kulturfestival og Lundbeckfonden har fra i dag gjort alle samtaler tilgængelige som videoer online, så endnu flere kan få gavn af dem.

En fremtid for alle
Fremtiden er på alles læber med emner som klima, teknologi og sundhed. Det er som regel politikerne, der dominerer den offentlige debat om vores fælles fremtid, men det er videnskabsfolk, der har de bedste bud på, hvad der faktisk kommer til at ske. Heartland Future Talks giver derfor ordet til nogle af verdens mest indflydelsesrige forskere og lader dem diskutere fremtiden med prominente kulturprofiler.

”Verden har måske aldrig udviklet sig hurtigere og mere dramatisk, så det er naturligt, at fremtiden fylder så meget i offentlige diskussioner – men hvis vi vil have et solidt grundlag at træffe beslutninger på, bør vi nok lytte lidt mere til forskere og lidt mindre til politikere og folk, der har slået et permanent telt op i ’kommentatorkøbing’. Det angår jo vores fælles fremtid, så det har hele tiden været meningen, at samtalerne skulle blive offentligt tilgængelige og give os alle sammen bedre forudsætninger for at forstå fremtiden,” siger Rasmus Quistgaard, programchef for Heartland Talks.

Tidens største forskere
Blandt de tidligere gæster på Future Talks er bl.a. Judith Butler, Etienne Augé, Andreas Mogensen, Robert Sapolsky, Gina Rippon, Eske Willerslev, Svend Brinkmann, Carsten Rahbek, Kathy Willis, Minik Rosing, Lone Frank, Jens-Christian Holm samt mange flere, som nu alle kan opleves digitalt.

Alle talks-videoer og præsentation af forskerne samt emner kan findes på heartlandfestival.dk/futuretalks.

Heartland Future Talks er siden 2018 støttet af Lundbeckfonden.

OM HEARTLAND
Heartland er en kulturfestival, der præsenterer et internationalt program sammensat af fire søjler: MUSIC, ART, TALKS og FOOD. Her kombineres live-samtaler og samtidskunst med det bedste fra musik- og madscenen og tager form som festival på Egeskov Slot på Fyn.

Heartland 2020 finder sted på Egeskov Slot fra 29. maj til 31. maj 2020.

Mere info om Heartland kan findes på www.heartlandfestival.dk

BILLETSALG
Partoutbillet: 1.950 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (6-12 år): 650 DKK ekskl. gebyr
Partoutbillet, børn (0-5 år): 25 DKK ekskl. gebyr
Wonderland Partout: 2950 DKK ekskl. gebyr

OVERNATNINGSTILBUD
Campingpas (v. eget telt, iglotelt, cardboard- eller tenthouse): 200 DKK ekskl. gebyr
Opslået iglotelt (2 pers.): 800 DKK ekskl. gebyr
Tenthouse (2 pers.): 2.150 DKK ekskl. gebyr
Plads til medbragt campingvogn/autocamper (uden strøm): 950 DKK ekskl. gebyr
Plads til medbragt campingvogn/autocamper (med strøm): 1.750 DKK ekskl. gebyr
Boutique telt (2-4 pers.): 5.955 DKK – 7.955 DKK ekskl. gebyr
Mini lodge (2 pers.): 5.955 DKK ekskl. gebyr

Billetlink: www.heartlandfestival.dk

Med venlig hilsen
Have Kommunikation

KONTAKT
Presseansvarlig - Have Kommunikation:
Peter Pishai Storgaard // peter.storgaard@have.dk // 28 49 33 86
Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 24 86 01 84

Heartland:
Direktør: Ulrik Ørum-Petersen // ulrik@livenation.dk
Udviklings- og kommunikationschef: Janne Villadsen // janne@heartlandfestival.dk

Heartland på de sociale medier
Facebook: www.facebook.com/heartlandfestivaldk
Instagram: @heartlandfestivaldk
Twitter: @heartlanddk
Youtube: Heartland Festival

Heartland er støttet af:
Faaborg Midtfyn Kommune
Udvikling Fyn
Albani
Lundbeckfonden

Vedhæftede filer

Word-dokument