Skip to main content

Grøn 2019 melder udsolgt i Odense med 27.000 publikummer

Pressemeddelelse   •   Jul 25, 2019 12:40 CEST

Anden halvdel af Grøn-karavanen er netop skudt i gang i Esbjerg, og Muskelsvindfonden og Tuborg kan nu melde alt udsolgt til morgendagens koncert i Odense med 27.000 solgte billetter. Grøn i Odense bliver dermed den tredje udsolgte koncert på årets tour, og Muskelsvindfonden anbefaler, at man sikrer sig en billet til de kommende koncerter allerede nu.

Efter tre dages pause ruller Grøn-karavanen igen. Første stop er dagens koncert i Esbjerg, og i morgen indtager Grøn Odense, hvor Muskelsvindfonden nu kan melde totalt udsolgt. I Odense venter en dag med strålende solskinsvejr, god musik og kolde fadøl, og 27.000 publikummer kan derfor glæde sig over at have fået billet til at skråle med, når scenerne indtages af Dizzy Mizz Lizzy, ANNE SANNE LIS, Alphabeat, Scarlet Pleasure, Carpark North, Kesi, SAVEUS og Kato // Brandon Beal.

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, udtaler:

”Vi har haft en fantastisk første halvdel af Grøn-touren og har glædet os til at indtage græsset igen efter tre dages pause. Begejstringen er nu kun blevet endnu større, da vi kan melde udsolgt i morgen i Odense, som er en af tourens største koncertbyer. Vi glæder os til en fantastisk solrig festdag i det fynske!”

Jacob Haugaard fejrer 30 år på Grøn

Igen i år er Jacob Haugaard og Simon Toftgaard Jespersen konferencierer på Grøn-scenen, mens GO’NOVA-værterne Dennis Ravn og Signe Krarup står for værtskabet på Nova-scenen. I år er dog et helt særligt år for 67-årige Jacob Haugaard, som har været med til at gøre Grøn til noget helt særligt i 30 år. Så længe man kan huske tilbage, har Hr. Haugaard holdt mikrofonen, når artisterne skulle kaldes på scenen under Grøn. Den legendariske stemme med den drevne Aarhus-dialekt er efterhånden blevet et synonym med Muskelsvindfondens festlige folkefest.

29-årige Simon TJ kan desuden fejre 10-års jubilæum som Haugaards værtsmakker på Grøn-scenen og indtager i år for første gang nogensinde Grøn som formand for Muskelsvindfonden. Simon blev valgt som formand for Muskelsvindfonden i maj 2019 og overtager posten fra Lisbeth Koed Doktor.

Grøn tager mere ansvar med nye initiativer

Muskelsvindfonden og Tuborg har med Grøn i år taget et vigtigt skridt i kampen mod plastaffald. I år drikker gæsterne for første gang iskolde fadøl af bæredygtige og genbrugelige plastglas. De nye genbrugsplastglas vaskes i Tuborgs nye mobile opvaskemaskemaskine, som er 13,4 meter lang og vasker mere end 9.000 glas i timen eller mere end 200.000 genbrugsglas i døgnet. Gennembruddet for den nye løsning har været, at de fire store festivaler NorthSide, Tinderbox, Roskilde Festival og Grøn alle har indført vaskbare glas, som bruges igen og igen på tværs af sommerens store begivenheder. Derudover har det været nødvendigt at etablere nye former for samarbejde og partnerskaber med andre virksomheder og NGOer som Plastic Change, der har rådgivet Tuborg under udviklingen af ideen. Opvaskemaskinen har vasket over 1,8 mio. plastikglas siden opstarten på Northside.

Grøn har desuden indført helt nye armbånd i materialet PET, der er produceret af brugte plastflasker, som er blevet omdannet til tekstilfibre.

Grøn 2019 startede i år på Tiøren, Amager. Herefter er karavanen taget til Jylland, og turen går nu tilbage over Fyn, inden den ender i Valbyparken 28. juli.

Tourplan Grøn 2019:18/7 – Amager
19/7 – Kolding
20/7 – Aarhus
21/7 – Aalborg
25/7 – Esbjerg
26/7 – Odense
27/7 – Næstved
28/7 – Valby

Billetter kan købes i føtex og Bilka eller via www.grønkoncert.dk

Fotos fra Grøn 2019 kan løbende hentes i Grøns presserum

Pressekontakt:
Simone Lassen // simone@have.dk // 81 71 47 37
Rikke Baunegaard // rikke.baunegaard@have.dk // 61 75 59 85

Grøn på de sociale medier:

Officielt hashtag: #Grøn19
Facebook: facebook.com/groenkoncert
Instagram: Groenkoncert
Snapchat: Groenkoncert
Youtube: Grøn Koncert

Læs mere på www.groenkoncert.dk

Om Muskelsvindfonden

Muskelsvindfonden er skabt af mennesker med muskelsvind og arbejder for at styrke mennesker og familier, der har sygdommen inde på livet. Muskelsvindfondens tilgang er, at der skal være plads til alle, og at alle mennesker skal kunne leve et aktivt liv som en del af samfundet. Derfor arbejder Muskelsvindfonden politisk for at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for mennesker med handicap, ligesom de konstant gennem kommunikation, frivillighed og events forsøger at skubbe til fordomme.

Et afgørende led i Muskelsvindfondes samlede arbejde har siden 1983 været Grøn. Sammen med Tuborg har Muskelsvindfonden skabt en tradition, som ikke blot skaber glæde, fælleskab og genererer overskud til foreningens arbejde, men som også skaber større synlighed om mennesker med handicap. På Grøn engagerer Muskelsvindfonden mere end 700 frivillige i et unikt fællesskab, hvor plads til forskelle er omdrejningspunktet.

Om Tuborg

Tuborg blev grundlagt i 1873, og er siden blevet det foretrukne ølmærke herhjemme. Tuborg gør nemlig både noget ved danskerne og noget ved musikken.

Gennem tætte samarbejder med musikmiljøet og koncert- og festivalarrangører i hele landet har Tuborg i gennem fem årtier medvirket til, at mennesker hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde pilsnere.

Tuborg er hele Danmarks bryggeri og har været en del af danskernes liveoplevelser på Grøn Koncert siden starten i 1983.