Skip to main content

Grøn melder udsolgt i Valbyparken!

Pressemeddelelse   •   Jul 28, 2018 11:31 CEST

Muskelsvindfonden og Tuborg melder alt udsolgt til søndagens Grøn i Valby med 35.000 solgte billetter. Det er Grøns sjette udsolgte koncert i år.

Anden halvdel af Grøn-karavanen er i fuld gang og Grøn i Valby er den sjette koncert, som Tuborg og Muskelsvindfonden kan melde udsolgt. Således vil 35.000 publikummer indtage Valbyparken i morgen, når den sidste Grøn koncert løber af stablen. Her publikum kan glæde sig til at opleve årets line-up bestående af Lukas Graham, Aqua, Suspekt, D-A-D, Cisilia X Joey Moe og Phlake samtDJ’s Josefine Winding og Emma Acs og R&B/pop-prinsesserne Ericka Jane og Iris Gold.

Vil man opleve de grønne koncerter i år, kan man stadig nå at sikre sig en billet til dagens koncert i Næstved. Dog skal man være hurtig, da der er meldt få billetter tilbage.

Indsamlingschef i Muskelsvindfonden Theis Petersen udtaler:

Det er jo helt fantastisk med seks udsolgte koncerter - vi smiler helt op over begge ører. Det er første gang nogensinde i Grøns historie, at vi har haft hele seks koncerter udsolgt. Vi er så glade for den store opbakning omkring koncerterne og ser frem til at afrunde Grøn 2018 med 35.000 festglade publikummer på søndag”.

Fotos fra Grøn 2018 kan hentes i Have Kommunikations presserum:
http://www.mynewsdesk.com/dk/havekommunikation/latest_media/tag/groen-2018

Tourplan:
19/7 – Amager (udsolgt med 15.000 publikummer)

20/7 – Kolding (udsolgt med 18.000 publikummer)

21/7 – Aarhus (udsolgt med 35.000 publikummer)

22/7 – Aalborg (udsolgt med 21.000 publikummer)

26/7 – Esbjerg

27/7 – Odense (udsolgt med 27.000 publikummer)

28/7 – Næstved

29/7 – Valby (udsolgt med 35.000 publikummer)

Billetter kan købes i landets 7-Eleven-butikker eller via www.grønkoncert.dk

Pressekontakt:
Simone Lassen // simone@have.dk // 81 71 47 37

Julie Broge // julie.broge@have.dk // 71 70 23 97

Om Grøn
I snart fire årtier har Tuborg og Muskelsvindfonden afholdt Grøn og spredt glæde over det ganske land.

Gennem Grøn har Muskelsvindfonden skabt sig en platform og en synlighed, som bidrager til at indfri Muskelsvindfondens vision – at skabe et samfund med plads til forskelle. En vision, der handler mere om mennesker end muskelsvind. Grøn er et af Danmarks mest populære brands, og ønsket er at skabe fokus på rummelighed og mangfoldig sameksistens.

Tilsvarende har Tuborg været en del af danskernes liveoplevelser på Grøn Koncert siden 1983. Tuborg er hele Danmarks bryggeri og er siden grundlæggelsen i 1873 vokset til at blive det foretrukne ølmærke herhjemme. Tuborg gør nemlig både noget ved danskerne og noget ved musikken. Gennem tætte samarbejder med musikmiljøet og koncert- og festivalarrangører i hele landet har Tuborg gennem fem årtier medvirket til, at mennesker hvert år kan mødes til fællesskab, unikke musikoplevelser og iskolde pilsnere.

Læs mere på www.groenkoncert.dk

Grøn på de sociale medier:

Officielt hashtag: #Grøn18

Facebook: facebook.com/groenkoncert

Instagram: Groenkoncert

Snapchat: Groenkoncert

Youtube: Grøn Koncert