Skip to main content

HITLER ON THE ROOF er tilbage på Teatret ved Sorte Hest

Pressemeddelelse   •   Apr 04, 2018 13:00 CEST

HITLER ON THE ROOF. Fotograf Thomas Petri

Pressemeddelelse, April 2018

HITLER ON THE ROOF

Den anmelderroste komiske tragedie med den Reumert-prisvindende Ina-Miriam Rosenbaum som
Dr. Joseph Goebbels 
og Søren Bang Jensen som Leni Riefenstahl er tilbage.

Skrevet og instrueret af Rhea Leman


Repremiere:

Fredag d. 18. maj 2018 på Teatret ved Sorte Hest

Siden premieren på HITLER ON THE ROOF i 2011 er verden blevet mere faretruende og usikker. I og med at verdens ledere i dag bliver sammenlignet med fortidens rædselsvækkende førerskikkelser, bliver de emner, der fremstilles i HITLER ON THE ROOF mere relevante, end de nogensinde har været før. Forestillingen er lettere omskrevet i forhold til, hvad der sker i verden i 2018.

Året er 2018. Goebbels sidder i sin sønderbombede førerbunker og sender propaganda ud til hele verden via sit radioprogram “Kunst, Kultur og Kommunikation.” Ind træder Tysklands mest anerkendte filminstruktør i 1930’erne, Leni Riefenstahl, og de to kaster sig ud i et dramatisk opgør om ansvar og selvcensur. Forestillingen kredser om de centrale spørgsmål: “Hvordan kunne det ske?” og “Kan det ske igen?” og sætter fokus på magtkampen mellem politikeren og kunstneren og deres respektive samfundsmæssige ansvar. Hvis Goebbels før og under 2. verdenskrig var i stand til at forblænde og manipulere et helt folk med værdikamp og kultur i hånden, kan det så ske igen i vores verden, hvor begreber som ytringsfrihed, selvcensur, værdikamp og fremmedhad har floreret med løs hånd de seneste år?

Siden 2011 er Rhea Lemans skuespil om Joseph Goebbels blevet opført i Frankrig og flere forskellige steder i Norge. Sidste sommer blev det med stor publikum- og pressesucces produceret og opført i en amerikans udgave i Chicago og er lige nu på vej til New York City.

Ina-Miriam Rosenbaum fik tildelt en Reumert i 2011 for bedste kvindelige hovedrolle for sin fremragende præstation som Dr. Goebbels og man har nu igen chancen for at opleve hendes prisvindende fremstilling af Goebbels på Teatret ved Sorte Hest. Søren Bang Jensen ses i rollen som den kvindelige filminstruktør Leni Riefenstahl og Rhea Leman står igen for manuskript og iscenesættelse.

HITLER ON THE ROOF spiller frem til 2. juni og er også en del af CPH STAGE.

Læs mere på http://www.sortehest.com/forestillinger/hitler-on-the-roof/ og http://www.cphstage.dk/forestilling/hitler-on-the-roof/


Med venlig hilsen

Have Kommunikation

Tlf. 33 25 21 07

Kontakt:

Nadia Jasmin Nielsen, nadia@sortehest.com

Faktaboks:

Ide, manuskript og instruktion: Rhea Leman
Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum og Søren Bang Jensen
Scenograf:Lone Ernst
Lysdesigner: Michael Breiner
Lyddesigner: Baldur Kampmann
Kostumedesigner: Hanne Mørup
Producent: SceneWorksCo-producent:
Teatret ved Sorte Hest

Det skrev pressen om forestillingen i 2011:

Anne Middelboe Christensen, INFORMATION; “Hitlers højre hånd Goebbels genopstår i Rhea Lemans fremragende stykke, der bringer tilskueren fysisk tæt på Det Tredje Riges forhold til sandheden.”

Jakob Steen Olesen, BERLINGSKE: ****

“Det er det fantasifulde udgangspunkt for Rhea Lemans politiske satire med den frække titel »Hitler on the Roof« på Københavns Musikteater. Mindst lige så uartigt – og underholdende – er det, at det er en jødisk kvinde, der spiller Hitlers berygtede propagandaminister, og som bruger det formidabelt.

KULTURNAUT ⭐⭐⭐⭐⭐

GREGERS.DK ⭐⭐⭐⭐


Det skrev den amerikanske presse 2017:

Highly Recommended / Critic's Pick - Performink

Highly Recommended - NewCity

Highly Recommended - Splash Magazine

Highly Recommended - Chicago Theatre Review

Highly Recommended - Buzz Center Stage

Highly Recommended -4/4 Stars Chicago Stage Standard

Recommended - Third Coast Review

Recommended - Picture This Post