Skip to main content

I KRIG & KÆRLIGHED vinder prestigefyldte priser på stor amerikansk filmfestival

Pressemeddelelse   •   Feb 10, 2019 08:33 CET

Instruktør Kasper Torsting med "Publikumsprisen" og prisen for "Bedste Nordiske Film" på SBIFF

Det er netop blevet offentliggjort, at den danske storfilm I KRIG & KÆRLIGHED har vundet ”Publikumsprisen” og prisen for “Bedste Nordiske Film” ved den anerkendte filmfestival Santa Barbara International Film Festival (SBIFF).  

Juryen udtaler om valget af ”Bedste Nordiske Film”: 
“Intricate tale of the anguish of war. Totally unpredictable, highly original. Amazing Photography, editing and acting.”

I KRIG & KÆRLIGHED havde Nordamerikansk premiere på festivalen d. 31. Januar. På grund af stor efterspørgsel fik den to ekstra visninger der begge blev udsolgt og publikum har nu valgt den som den bedste på festivalen.

Instruktør Kasper Torsting og Producer Ronnie Fridthjof der sammen har skrevet manuskriptet til filmen udtaler:
“Det har været fantastisk at deltage i Santa Barbara International Film Festival og opleve, hvor godt det amerikanske publikum og de professionelle filmfolk har taget imod filmen. Vi er stolte over at filmen har en relevans og betydning også udenfor Danmarks grænser og takker juryen for deres pæne ord og prisen for Bedste Nordiske Film. Derudover er det en enorm ære at publikum har valgt vores film som den bedste på festivalen… det er næsten ikke til at forstå. Det der glæder os mest er den anerkendelse det er for vores fantastisk dygtige filmhold og skuespillere på denne film.”

Om Santa Barbara International Film Festival (SBIFF)
Santa Barbara International Film Festivaler én af Nordamerikas største og mest anerkendte filmfestivaler med mere end 90.000 deltagere og som viser mere end 200+ film på de 11 dage festivalen varer. SBIFF er kendt for at tiltrække store filmpersonligheder fra Hollywood og alene i år har flere oscar nominerede instruktører, producere og skuespillere deltaget i festivalen heriblandt Skuespiller Viggo Mortensen, Glenn Close, Michael B. Jordan, Rami Malek og instruktører som Spike Lee, Adam McKay og Alfonso Cuarón.

Om I KRIG & KÆRLIGHED
I KRIG & KÆRLIGHED er et episk kærlighedsdrama inspireret af virkelige hændelser og den første danske film nogensinde, der foregår under 1. Verdenskrig. Den er instrueret af Kasper Torsting og produceret af Ronnie Fridthjof, der også fik ideen til filmen. De to har sammen skrevet manuskriptet.

Historien
Da Esben deserterer fra krigen, er det for at blive forenet med sin elskede kone Kirstine og deres søn Karl efter 3 år. Men alt er ændret i hans fravær... Den charmerende tyske officer Gerhard bejler kraftigt til Kirstines hjerte og rollen som familiefar. Esben må sætte alt ind for overlevelse, kærligheden og at redde familien.

Fridthjof Films største produktion til dato
I KRIG & KÆRLIGHED produceres af Fridthjof Film og er selskabets største projekt til dato. Filmen er blevet realiseret takket være et tæt samarbejde med støtte fra Det Danske Filminstitut (Markedsordningen), Danmarks Radio, Fabrikant Mads Clausens Fond, FilmFyn, Nordisk Film & TV Fond, Sønderborg Kommune og Tønder Kommune.

I KRIG & KÆRLIGHED co-produceres med det tjekkiske selskab Film United og de tyske selskaber Nordfilm Kiel og Tamtam Film. Idet filmen naturligt foregår på dansk og tysk har de to tyske filmfonde Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein og Nordmedia støttet op om projektet. Filmen er desuden støttet af Creative Europe MEDIA.

I KRIG & KÆRLIGHED distribueres i Danmark af United International Pictures, Fridthjof Film Distribution og Mis. Label. Filmen er derudover præsolgt til den tyske tv-kanal NDR og norske TV2.

For yderligere information, kontakt undertegnede.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Tlf. 33252107

Anja Linnet, anja@have.dk, 22 65 53 48
Michael Feder, michael@have.dk, 22 43 49 42

Fakta om I KRIG & KÆRLIGHED

Holdet:

Instruktør: Kasper Torsting

Manuskript skrevet af: Ronnie Fridthjof og Kasper Torsting

Producer: Ronnie Fridthjof

Fotograf: Jesper Tøffner

Producent: Fridthjof Film

Co-producenter: Nordfilm Kiel, Tamtam Film og Film United

Samarbejdspartnere: Det Danske Filminstitut, Danmarks Radio, Fabrikant Mads Clausens Fond, FilmFyn, Nordisk Film & TV Fond, Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Creative Europe MEDIA, Den Tjekkiske Film Fond, NDR og TV2 Norge.

Distributør: United International Pictures, Fridthjof Film Distribution og Mis. Label

Rolleliste:

Sebastian Jessen: Esben

Rosalinde Mynster: Kirstine

Tom Wlaschiha: Gerhard

Thure Lindhardt: Hansen

Ulrich Thomsen: Müller

Natalie Madueño: Marie

Morten Brovn: Jes