Skip to main content

Presseinvitation: Offentliggørelse og debat af stor national kulturanalyse

Pressemeddelelse   •   Feb 27, 2019 11:00 CET

Presseinvitation: 6. marts kl. 10.00-11.30 på Hofteatret (Christiansborg Ridebane 18, 1218 Kbh. K)

Altingets kulturpolitiske netværk, som består af en række centrale kulturaktører, står bag den omfattende nationale kulturanalyse ”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” i samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen. Analysen er initieret for at genstarte en nødvendig debat om kulturens rolle i dagens Danmark. Analysen præsenteres ved et kombineret pressemøde og debatarrangement onsdag den 6. marts kl. 10.00-11.30 på Hofteatret i København.

”Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne” er den første analyse af sin slags, der undersøger danskernes holdning til kultur og kulturpolitik. Undersøgelsen ser nærmere på, hvilken rolle kulturen spiller for danskerne, hvilken værdi kulturen, ifølge danskerne, skaber, samt hvor de mener, at pengene skal komme fra.

Efter velkomst v/ moderator Lisbeth Knudsen, chefredaktør for Mandag Morgen, præsenteres hovedbudskaberne i kulturanalysen. Herefter vil der være paneldebat med deltagelse af kulturminister Mette Bock (I), kulturordfører Mogens Jensen (S), Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å), Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) og direktør Ulla Tofte, M/S, Museet for Søfart.

Efter ca. 45 minutters debat er der mulighed for interviews med talspersoner, paneldebat-deltagere og interessenter.

Tilmelding skal ske på emil@have.dk senest 5. marts.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation
Tlf. 33 25 21 07

Michael Feder, mobil: 22 43 49 42, mail: michael@have.dk
Emil Kaas Rasmussen, mobil: 51 89 09 51, mail: emil@have.dk

Vedhæftede filer

Word-dokument