Skip to main content

Haveselskabet i aktion mod dræbersneglene

Pressemeddelelse   •   Apr 04, 2019 14:02 CEST

Foto: Stine Slotsbo. Det gælder om at sætte ind med nematoder, mens sneglene er små.

Haveselskabet og beboerne i den lille landsby, Foldby, går i fælles aktion mod dræbersnegle efter lignende forsøg i Norge. Sneglene bliver begrænset rent biologisk, når de udsættes for en af deres egne fjender - den mikroskopiske orm, nematoden.

Dræbersneglen er mange haveejeres store irritation. Den spiser alt i køkkenhaven og spolerer alt fra georginer til hostaer, og så formerer den sig så hurtigt, at én hurtigt bliver til flere hundrede. I et nyt biologisk forsøgsprojekt, som Haveselskabet og Nemaslug-producenten BASF står bag, forsøger man nu sammen med beboerne i Foldby at slå bestanden af dræbersnegle ned.

“Projektet handler om at få folk til at stå sammen om at komme dræbersneglen til livs. Vi er særlig plaget af dem her i området, fordi vi har mange vandhuller, og jorden er så våd og leret, at mange af os har svært ved at have køkkenhaver og pæne haver, fordi dræbersneglene spiser alt”, siger Anette Hansen, der er formand for Haveselskabets afdeling i Hinnerup og formand for Afdeling Østjylland.

Snegleprojektet går i gang d. 7. april, og det er første gang, man i Danmark forsøger denne form for fælles aktion mod dræbersneglene. Håbet er, at man kan få mange af de cirka 450 haveejere i Foldby til at medvirke i forsøget.

“Ved at få folk til at gøre det sammen og samtidig kan vi forhåbentlig få bragt bestanden ned og samtidig få en pejling på, om metoden virker. I Haveselskabet vil vi rigtig gerne gøre noget ved problemet med dræbersneglen, for den er ikke bare et problem for vores medlemmer, men for rigtig mange haveejere”, siger Anette Hansen.

Succes i Norge

Haveselskabets projekt er inspireret af et lignende forsøg i “Hageselskapet” i Norge, hvor man i Kornerud og Bragenes i Drammen Kommune har været så plaget af dræbersnegle, at foreningen, borgere og kommunen i fælles aktion i tre år i træk har bekæmpet dræbersnegle med hjemmelavet “nematodegrød” for at komme dræbersneglen til livs – og med god effekt.

Det er BASF, der leverer den mikroskopiske rundorm, nematoden, til det danske projekt. Og den 7. april udleverer BASF og Haveselskabet 500 liter nematode-grød til haveejerne i Foldby. Mod betaling på 100 kroner får hver haveejer fem liter med hjem – en blanding der består af mask fra ølbrygning, gær og tilsat ormen, nematoden, i millionvis.

“Derefter skal beboerne sådan nogenlunde samtidig gå hjem og lægge “tennisbolde-store” bunker hjemme i haven alle de skyggefulde steder, hvor sneglen typisk opholder sig i løbet af dagen. Sneglen tiltrækkes af duften i gær og mask, og nematoderne kan angribe sneglen”, forklarer Anders Fjendbo, agsolution manager i BASF.

Snegleprojektet bliver fulgt i et “sneglebarometer”, hvor borgerne de efterfølgende seks uger hver tirsdag aften skal i haven og tælle snegle. Én person i hver hustand skal tælle i fem minutter. Antallet af snegle skal indberettes, og barometeret kan dermed give et fingerpeg om, hvorvidt aktionen virker.

Orm angriber sneglen indefra

Det er den lille rundorm nematoden, der skal bruges i kampen mod dræbersneglen. Stine Slotsbo, er ph.d. og snegleforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, men ikke en del af selve projektet. Hun mener, at aktionen i Foldby er spændende og positiv – ikke mindst fordi det fælles fokus fra borgerne kan gøre indsatsen mere vedvarende, men særligt fordi metoden er biologisk og dermed en uskadelig måde at bekæmpe dræbersneglen på.

“Denne særlige art af nematoder har kun effekt på nogle snegle – herunder dræbersnegle – og er en af sneglens naturlige fjender, som i forvejen lever i naturen bare ikke i det antal, der skal til for at bekæmpe bestanden af dræbersnegle. For nematoder er yderst følsomme og går hurtigt til. Det er dog vigtigt, at man går i gang i foråret, inden dræbersneglene bliver for store, for nematoderne virker kun på mindre snegle”, forklarer hun og fortæller, hvordan nematoderne angriber.

“Nematoderne kravler ind under kappen på sneglen og tager bo i et hulrum i ryggen, hvor den formerer sig og hurtigt bliver til mange flere. En snegl, der er inficeret med nematoder, vil derfor tit svulme op og miste appetitten, men dét, der tager livet af sneglen, er en bakterie, som nematoden frigiver, som er skadelig for dræbersneglen”, forklarer Stine Slotsbo, der understreger, at nematoderne og den bakterie, de producerer, kun er skadelig for snegle og ikke for børn, husdyr og havens planter.

Succes skal udbredes

Ifølge Stine Slotsbo er det en god idé at finde brugbare metoder til at begrænse den invasive dræbersnegle-bestand, for problemet med dræbersnegle i Danmark ser kun ud til at blive værre i takt med, at klimaforandringerne slår igennem.

“Når forskere fremskriver klimamodellerne og ser på, hvilke krav snegle har til det klima, de lever i, så ser man, at især Holland og Danmark er lande, der i fremtiden vil have fantastiske vækstforhold for snegle. Danmark er allerede et snegleparadis, fordi vi har fået mildere vintre, men vi kan forvente, at der kommer flere snegle i takt med, at klimaet ændrer sig”, siger hun.

Beboerne i Foldby er de første i Danmark, der med den norske metode, går i fælles aktion mod dræbersneglen, og formand Anette Hansen håber, at mange af borgerne i Foldby vil bakke op.

“Succeskriteriet er helt klart, at vi ser, at bestanden af dræbersnegle falder og får indsamlet viden om, hvordan vi gør det bedst. Gør vi det, så kan vi begynde at udbrede metoden til andre områder, så andre også kan gå i aktion mod sneglene. Haveglæden er større, når man ikke slås med dræbersneglene”, siger hun.

Faktabokse:

Dræbersneglen - også kaldet iberisk skovsnegl:

Dræbersneglen, som også kaldes ibirisk skovsnegl findes i mange danske haver. I Danmark går den mest under navnet dræbersnegl.

Dræbersneglen er en invasiv art - altså en indvandret art, som ikke er naturligt hjemmehørende i den danske natur - som man forsøger at holde nede for at værne om den biologiske mangfoldighed. Sneglen er uønsket af flere årsager. Haveejere oplever masseforekomst af dræbersneglen, som både ødelægger køkkenhaven og prydplanter, men sneglen har også potentiale til at forrykke vores økosystem, fordi den fx kan få held til at fortrænge den sorte skovsnegl, der er naturligt hjemmehørende i Danmark.

Man mener, at dræbersneglen er kommet hertil fra Sydfrankrig og Den Iberiske Halvø. Man fandt den første dræbersnegl i Danmark i 1991.

Kilde: Miljøstyrelsen

Nematoder - sneglens fjende:

Nematoder er parasitiske mikroskopiske rundorme, der bruges til naturlig bekæmpelse af dræbersnegle. Nematoder har effekt på snegle. Nematoderne kravler ind under dræbersneglens kappe og tager bo i dens ryg, hvor den formerer sig og samtidig producerer en bakterie, der er skadelig for dræbersneglen.

Nematoder virker kun på små snegle - derfor skal de spredes i haven, før sneglene vokser sig store i takt med, at forårsvarmen tager til. Når en snegl er inficeret med nematoder, dør den 4-20 dage senere.

Nematoderne og den bakterie, de producerer, er kun skadelig for snegle og ikke for børn, husdyr og havens planter.

Kontaktinformation:

Anette Jensen, formand for Haveselskabet i Hinnerup og Afdeling Østjylland: tlf: 22406378

Anders Fjendbo, Agsolution Manager, BASF, tlf: 20622241, mail: anders.fjendbo@basf.com

Stine Slotsbo, ph.d., forsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Email: stsl@bios.au.dk

Fakta om Haveselskabet

Haveselskabet er en non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.

Haveselskabet udgiver medlemsmagasinet "Haven", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.

Haveselskabet har Haveselskabets Have på Frederiksberg, står bag det store haveshow "Cph Garden", driver haveselskabet.dk og Haveselskabets Rådgivning, hvor medlemmer kan få gratis og uvildig ekspertrådgivning.

Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.