Skip to main content

Stor tilstrømning til Cph Garden 2019

Pressemeddelelse   •   Jun 21, 2019 11:35 CEST

Cph Garden 2019

Køen var lang, da Haveselskabet torsdag morgen kunne åbne lågen og byde velkommen til Cph Garden 2019. Det vrimlede med haveglade mennesker, som var kommet til Marbækstien i Ballerup for at være med til at åbne Danmarks største haveshow.

“Åbningen er gået over al forventning, og det er strømmet til med gæster – fra hele Danmark og fra store dele af Sverige også,” siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.

Det er kun anden gang, at Haveselskabet afholder Cph Garden. Første gang var i 2017, hvor knap 20.000 gæster lagde vejen forbi det første store haveshow på dansk jord. Siden er interessen for havelivet kun vokset yderligere herhjemme.

“Vi har længe kunnet mærke, at flere får øjnene op for selv at dyrke haven, og den store tilstrømning allerede på åbningsdagen gør det kun endnu mere tydeligt. Vi ser mange flere dyrke haven i byen, og vi ser mange flere yngre havedyrke. Og det afspejles også her på Cph Garden, hvor de nyeste tendenser blive rvist frem, og der bliver leget og eksperimenteret med, hvordan vi bruger og indretter os i haven,” siger Charlotte Garby.

Det er første gang, Cph Garden bliver afholdt i Ballerup. Charlotte Garby er glad for den modtagelse, Cph Garden har fået i Ballerup. Og borgmester i Ballerup Jesper Würtzen kvitterede med samme glæde, da han på åbningsdagen kunne byde velkommen til den gamle flyveplads i Skovlunde og overrække ‘best in show’-prisen i den showhavekonkurrence, der er showets helt store trækplaster.

”Jeg er glad for at se den gamle flyveplads i Skovlunde blive brugt, for her i Ballerup vil vi gerne have, at der sker noget,” sagde borgmesteren, der også selv er haveejer.

”Personligt kan jeg rigtig godt lide at gå i haven, og jeg slapper godt af med havearbejdet” sagde borgmesteren og tilføjede, at han af og til også lader både mælkebøtter og skvalderkål stå – med henvisning til en af de store tendenser, der præger årets haveshow, nemlig klima- og miljødagsordenen og den store fokus på biodiversitet.

‘Best in show’-prisen vandt showhaven ‘Skærsommernats drøm’, som Lise Bollhorn og Erik Dal fra Damholmgaard Planteskole står bag. Juryen fremhævede blandt andet haven for sin meget frodige beplantning og for at arbejde med skygger – noget juryen ifølge juryformand Jakob Kamp tror, er en del af fremtiden.

”Vi har valgt en have, der peger fremad, og som sætter et meget aktuelt emne på dagsordenen. I formår at blande det vilde med det kultiverede, men I lykkes også med at vise os en helt tredje vej ved at vise os et helt særligt rum – som er det en have skal være,” lød det fra Jakob Kamp.

‘Skærsommernats drøm’ og de øvrige showhaver viser sammen med det omfattende showprogram på Cph Garden de nyeste trends i haveverdenen. Det kan alt sammen opleves til og med søndag den 21. juni – alle dage kl. 10-18.

Se mere på Haveselskabet.dk

Om Cph Garden

Cph Garden foregår i Harrestrup Ådal ved Marbækstien den 20.-23. juni. Billetter koster 200 kr., og 125 kr. for medlemmer af Haveselskabet. Alle fire dage kan du opleve de unikke showhaver, der designes særligt til Cph Garden samt et omfattende program med foredrag, debatter, workshops og udstillinger samt mange flotte stande med alt fra redskaber og drivhuse til krukker og frø.

Om Haveselskabet

Haveselskabet er en non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.

Haveselskabet udgiver medlemsmagasinet "Haven", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.

Haveselskabet har Haveselskabets Have på Frederiksberg, står bag det store haveshow "Cph Garden", driver haveselskabet.dk og Haveselskabets Rådgivning, hvor medlemmer kan få gratis og uvildig ekspertrådgivning.

Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.

Kontaktinformation:

Bente Yde Enert, presse- og kommunikationschef, Haveselskabet

Mail: be@haveselskabet.dk eller mobil 4040 2420

Louise Møller, havefaglig rådgiver, Haveselskabet

Mail: lm@haveselskabet.dk eller mobil 2071 0555

Fakta om Haveselskabet

Haveselskabet er en non-profit forening, hvor over 30.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.

Haveselskabet udgiver medlemsmagasinet "Haven", som vores medlemmer modtager 10 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.

Haveselskabet har Haveselskabets Have på Frederiksberg, står bag det store haveshow "Cph Garden", driver haveselskabet.dk og Haveselskabets Rådgivning, hvor medlemmer kan få gratis og uvildig ekspertrådgivning.

Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.