Efterårs Tilbud og Tips fra Hellers

Pressemeddelelse  •  2011-10-10 17:01 CEST

Efteråret er ved at tage sit greb om Danmark og bådene skal desværre snart på land. Så nu er det tid at tænke på alt det, vi som bådejere, skal huske at gøre før vi lægger vores både i vinterhi. Der er altid meget at gøre uanset om vi lader båden overvintre i vandet eller på land. Her på siden kan du DOWNLOADE efterårs TILBUDET fra Hellers i PDF form.

Her er et par tips til hvad der bør gøres.

Skal båden på land er det en god ide at rense opbevaringspladsen for ukrudt og andet før dagen for optagning, dette gør det lettere at rette bukke eller stativ ind så båden bliver understøttet på bedst mulige måde. Husk altid at indstille understøtningen, så evt. vand kan finde vej til spygat og selv-læns.  Husk også at flere forsikrings selskaber kræver båden på land inden en bestemt dato, samt at den opbevares i et solidt fast stativ. Sørg altid for at bådens vægt hviler på jorden og ikke på understøtningen. Skal båden overdækkes så vælg et stativ til din presenning af bedste kvalitet som ikke skader hverken båd eller presenning. Hellers anbefaler valg af enten NOA eller NOTOOL presennings stativ, der er lette og hurtige at opsætte og samtidigt er skånsomme overfor presenningen. Valg af presenning bør der ikke gås på kompromis med. Vi ser ofte presenninger, der er for dårlige og derfor ikke holder en enkelt vinter med blæst, frost og sne. Vælg en formskåret presenning i enten den let håndterbare 240 gr. kvalitet eller den noget tungere 600 gr. kvalitet, der vil holde i adskillige år på det rigtige stativ. Husk at anvende den rigtige forankring til din presenning: ankerstropper eller kraftig chock-cord, der holder presenningen udstrakt og samtidigt mindsker risikoen for træk skader i kraftige vinde. Efterse presenningen for evt. huller, der ellers vil tillade vand indtrængen. Skal båden blive i vandet vinteren over, bør du altid sætte ekstra kraftige fortøjninger på. Disse skal såfremt det er muligt være ekstra lange for at kompensere for de forskelle mellem høj og lav vande som forekommer om vinteren. Hæng fugtposer op i båden ca. et stk. pr. 5 meter båd så du undgår fugtskader om læ. Se altid til din båd efter storm eller snefald, din står måske fint, men naboens kan være ”gået en tur” i blæsten. Husk altid at frost sikre bådens ferskvandsystem, toilet system og kølevandsystem. Du kan få egnede frostvæsker til både ferskvandsystem, toiletsystem og moter. Fyld dieseltanken helt op for at undgå kondens og tilsæt konservator for at undgå dieselpest. Alternativt tøm tanken helt som man gør med en benzin tank. Blæs evt. ferskvandsslanger igennem samt husk at tømme din varmvandbeholder og brusedræn. Tøm båden for alt, der kan suge fugt til sig. Husk også at vaske køleskabet ned. Du er altid velkommen til at spørge ind til hvordan du bedst bekytter din båd, mast eller motor for vinteren. Besøg os, send en e-mail eller ring på 32503017.

God bådoptagning og vinterklargøring:-)

Hellers er en maritim import, salgs og service virksomhed med redningsmidler, skibselektronik og specialløsninger i højsædet. Hellers, der er etableret i 1950 i forbindelse med Kastrup fiskerihavn, er idag et maritmt varehus på over 1600m2, med alt til søens folk.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.