Skip to main content

Henkel løfter sløret for en universel reparationslim til generelle formål.

Pressemeddelelse   •   Dec 03, 2019 07:30 CET

Henkel løfter sløret for en universel reparationslim til generelle formål.

BALLERUP – Henkel Corporations nye LOCTITE® HY 4070 Universel reparationslim er en innovativ lim i sin helt egen liga. Baseret på ny patenteret hybridteknologi, der kombinerer de bedste egenskaber fra de to teknologier for at opnå stor bindingsstyrke, hurtig hærdetid og holdbarhed med et produkt. Og til dem, der arbejder med reparation og vedligeholdelse af køretøjer, er denne udvikling alsidigt nok til at løse en lang række af deres reparationsudfordringer.

LOCTITE® HY 4070 lim overgår i høj grad traditionel lims kunnen og åbner døren til nye anvendelsesområder og nye løsninger. Den har 60-sekunders fikseringstid og 2 minutters kurhærdning på de fleste materialer, og fungerer særligt godt på de fleste plastmaterialer, plast/metal-kombinationer og gummimaterialer. Med en god dyselevetid på 3-4 minutter er HY 4070 særligt effektiv, når anvendelsen indebærer et mellemrum på op til 5 mm mellem blandede underlag. En vigtig egenskab er limens evne til at skabe en meget hård samling, der kan modstå slag og bøjning.

Dette er en ideel universallim til karosseri- og kollisionsværksteder - et enkelt produkt, der er egnet til flere anvendelser. Dens formulering kræver også minimal farekodemærkning, så den er mere sikker at håndtere end mange alternative produkter. Typiske anvendelser spænder fra reparation af kølerhjelme og forlygter, til reparation af kofangere og kølegitre. LOCTITE® HY 4070 kan også bruges til at udfylde dybe ridser og afskrabninger i alufælge inden maling.

LOCTITE® HY 4070 Universel reparationslim tilbyder høj ydeevne i ekstreme omgivelser og under udfordrende forhold. Dens egenskaber og fordele omfatter høj slag- og vibrationsstyrke, høj fugtbestandighed og hurtig udvikling af bindestyrke for hurtige og holdbare reparationer. Dette produkt er tilgængelig i færdigpakning med 10 ml patron.

Henkel, der blev grundlagt i 1876, arbejder globalt inden for tre forretningsområder: Limteknologier, vaskemidler og husholdning samt skønhedspleje. Henkel Adhesive Technologies er verdensledende inden for limmarkedet - på tværs af alle industrisegmenter. Henkel limteknologier er en væsentlig del af talrige industrielle og forbrugerapplikationer i hele verden. Med anerkendte mærker som LOCTITE®, TEROSON® og BONDERITE®, tilbyder de en omfattende portefølje af skræddersyede løsninger inden for lime, tætningsmidler og funktionelle belægninger. www.henkel-adhesives.com/dk  

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.