Skip to main content

Derfor bør du tage din bil til serviceeftersyn

Pressemeddelelse   •   Aug 28, 2019 10:33 CEST

Sponsoreret indhold

Garanti, længere levetid, højere salgsværdi og færre store reparationer er blandt grundene.

Har du kørt langt i din bil denne sommer? Mange mennesker tager bilen sydpå, kører til stranden og besøger familien i sommerperioden, og der bliver rejst meget i bil på tværs af Danmark.

Derfor kan det være en god ide at få foretaget et serviceeftersyn, så bilen er klar til efteråret. Intervallet for serviceeftersyn kan variere, men de fleste biler bør svinge forbi værkstedet, når de har kørt mellem 10.000 og 30.000 km. Hvis du ikke kører så langt, anbefales det at følge et interval på hvert eller hvert andet år.

Hvad er fordelene?

Rækken af fordele er lang, når du tager bilen til mekanikeren for at gennemføre det regelmæssige serviceeftersyn. Det er nemlig ikke kun bilen, der får glæde af det, det gør din økonomi også på den længere bane.

Et regelmæssigt eftersyn af bilen inkluderer mange elementer, som du som bilejer har glæde af at få tjekket op på. Det varierer naturligvis bilmærkerne imellem, hvad der står i servicehåndbogen, men oftest involverer eftersynet følgende: Olien udskiftes i motoren og bilens forskellige dele, filtrene renses og udskiftes, airconditionanlægget serviceres, kølervæske og bremsevæske fyldes på, ventiler justeres i motoren, og der udføres kontroller med styretøj, undervogn og dæk.

Med andre ord - det er en god og gedigen gennemgang af bilens vigtigste dele, som får den til at køre godt og ikke mindst sikkert i mange år fremover. Derfor er én af fordelene ved serviceeftersynet, at din bils levetid forlænges, især fordi risikoen for reparationer på de vitale dele mindskes.

Skal du sælge bilen videre?

På den korte bane er udgiften selvfølgelig noget, du må regne med. Men på den lange bane betyder en bedre kørende, mere velsmurt og sikker bil også, at du ikke skal have fat i større beløb, fordi motoren svigter eller airconditionanlægget sætter ud. Se det som en investering.

Når du sørger for at vedligeholde bilen regelmæssigt, øger det naturligvis også værdien på bilen, hvis du en dag skal sælge den videre. Slitage er almindeligt, men investeringen i smøring, tjek og udskiftning af bilens centrale dele er uden tvivl med til at holde den attraktiv for en eventuel køber.

Man skal regne med, at biler til en nypris på over 300.000 kr. holder værdien forholdsvist bedre end billigere bilmærker i forbindelse med videresalg. Et andet nøgletal er, at en bil bevarer 15-20% mere af sin værdi, hvis den har været regelmæssigt serviceret, end hvis den ikke har.

Garantien

Og så er der naturligvis garantien på bilen, som du beholder, hvis du følger servicehåndbogens intervaller og punkter. Som sagt skal du sørge for, at værkstedet følger det serviceskema, der står i din bils servicehåndbog, så du kan køre derfra med et stempel og bevaret garanti.

Blandt de bilmærker på markedet, der har længst garanti, er Kia. Her kan man som bilejer have en garanti, der løber helt op til 7 år - eller op til omkring 150.000 km kørt. Hyundai har også en skarp garanti på 5 år uden kilometerbegrænsning.

Garantien på bilen dækker generelt over alle de dele af bilen, som fra fabrikken bør holde hele bilens levetid. Det er bl.a. motoren, gearkassen, kobling m.v. Hvis din forhandler har karosseri-kontrol, gælder garantien også i forhold til rust på de synlige dele af bilen.

Dog dækker garantien ikke undervognen og de bevægelige dele her - fjedre, bærearme, hjul osv. Det er også derfor, at rust i undervognen heller ikke dækkes. Her skal man som bilejer selv sørge for at få bilen undervognsbehandlet, nærmest når den kommer fra fabrikken.

Hos værkstedsportalen Autobutler kan du bede om 3 tilbud på at få din bil til serviceeftersyn. Du kan spare penge på at indhente tilbud fra forskellige værksteder - for der er i den grad forskel på værkstederne timepriser.

Læs mere og indhent tilbud hos Autobutler.