Pressemeddelelse -

Hvilken katterace skal jeg vælge? Her er de mest populære familiekatte

Sponsoreret indhold

Skal familien udvides med et lille firbenet væsent, er der masser af overvejelser at gøre. En kat er et familievenligt kæledyr, som både store og små kan få glæde af. Samtidig kræver den ikke lige så meget tid og plads som en hund, og derfor er en kat et godt sted at starte. At finde den rette katterace kan være lidt af en jungle, derfor er der her samlet en række af de mest populære katteracer, som passer ind i et familiehjem. Når du har fundet den rigtige katterace, kan du dele billeder og få tips og tricks til livet som katteejer på blandet andet Kattegalleri.

Maine Coone - Verdens største huskat

Maine Coon er den mest udbredte kat i Danmark og samtidig verdens største katterace, som kan veje over 15 kilo og blive mere end en halv meter lang. Den har en tyk og dejlig pels, som gør at den kan holde varmen i den danske vinter. Maine Coon er oprindeligt en vildkat, som stammer fra den amerikanske stat Maine, deraf navnet. Den er med sit rolige og kærlige temperament særlig velegnet som familiekat. Du vil opleve, at en Maine Coon er meget kælen og knytter sig tæt til sine mennesker, og I vil derfor få et rigtig tæt forhold til hinanden. Dens store tætte pels kræver dog, at den bliver groomet ofte og gerne dagligt. Særligt om foråret vil du også opleve, at en Maine Coone fælder meget, da den smider sin vinterpels. Det er dog en rigtig sød og legesyg katterace til familien.

Siameser - Den thailandske avlskat

Thailand blev tidligere kaldt Siam, hvorfra Siameserkattens navn stammer fra. Den er en af de mest populære familiekatte, der har en livlig og nysgerrig tilgang til livet. Siameseren knytter sig tæt til dens mennesker og er ofte meget snakkesaglig, så I kan have mange hyggelige stunder sammen. Katten er slank med en kort pels, der stort set ikke kræver pleje. Den er kendetegnet ved dens kileformede ansigt, mandelformede blå øjne og mørke farvetegning omkring øjnene, som danner en mørk maske. Siameseren er meget social, og egner sig ikke til at være alene. Du kan derfor med fordel anskaffe to siamesere, hvis pladsen er til det. Familien vil således få to dejlige katte, som kan underholde børnene i timevis, mens de leger med deres legetøj eller laver narrestreger.

Perser - Den fladsnudede familiekat

Perseren var tidligere den mest populære katterace i Danmark, og det kan man godt forstå. Den er med sin karakteristiske flade snude og tykke bløde pels utrolig sød i udseendet, ligesom den har et kærligt og legesygt temperament. Den stammer, ikke overraskende, fra Persien, men kom til Europa i det 19. århundrede. Perserens pels kræver omhyggelig pleje, og det anbefales en daglig grooming af din perserkat. Den flade næse er sød at se på, men det kan også være årsag til åndedrætsbesvær. Perseren er til gengæld en rigtig børnevenlig kat, der er kendt for at være meget tålmodig omkring larmende børn.

Burmeserkat - Den legesyge kat

Alle burmesiske racekatte kan føres tilbage til katten Wong Mau fra Burma. I 1930 blev Wong Mau bragt til USA, hvor den blev krydset med en siameser, og det blev grundlaget for burmeserracen. Burmeseren er en af de mindre katteracer, som er kendetegnet ved dens korte bløde pels og albinotræk. Der er tale om en meget aktiv og livlig kat, som er legesyg, men også kærlig af natur. Det er tidligere set, at en Burmeserkat har hentet ting ligesom en hund, og du vil derfor blive godt underholdt af dens narrestreger. Den har intet imod en travl hverdage og andre husdyr, så længe den modtager masser af kærlighed og opmærksomhed fra familiens medlemmere.

Ragdoll - Kludedukkekatten

Ragdoll betyder “kludedukke” og katten fik da også sit navn grundet dens karakter. En Ragdoll-kat er nemlig kendt for, at den kan blive helt slap i kroppen, når den løftes op, præcis som en kludedukke. Kattens temperament er ligeledes meget afslappende og kærligt, hvilket gør den perfekt som familiekat. Man fraråder dog Ragdoll-katten i hjem, hvor den skal være alene i mere end 6-8 timer om dagen, så det afhænger meget af familiens hverdag. Katten er desuden ikke udstyret med de bedste kampinstinkter, og den egner sig derfor bedst som indekat. Pelsen er stor og tæt, og man skulle tro, at den krævede meget pleje, men modsat andre langhårede katte er pelsen næsten silkeagtig, hvilket gør, at den ikke kræver særlig meget grooming. Grundet indavl kan der være helbredsmæssige problemer med Ragdoll-racen, så du skal være meget kritisk, når du køber din Ragdoll. Køber du en sund og rask Ragdoll-kat, er du til gengæld garanteret en kærlig og hengiven kat.

Related links