Pressemeddelelse -

Sådan gør du din terrasse sommerklar

Sponsoreret indhold

Der findes mange måder, hvorpå du kan tilbringe din sommerferie. Nogle foretrækker at rejse sydpå, mens andre sætter pris på at holde ferie hjemme i deres have. Terrassen er et fantastisk opholdssted i sommerperioden – såfremt det danske sommervejr vælger at vise sig fra sin gode side. Er du en af de mange danskere, som elsker at tilbringe tid på terrassen, bør du læse med her, hvor du får nogle tips til, hvordan du kan gøre din terrasse sommerklar.

Få hjælp til at gøre din terrasse ren og pæn

En terrasse kræver kærlighed og pleje, hvis den skal se pæn ud, når du tager den i brug. Hvis du eksempelvis har en fliseterrasse, er der en stor sandsynlighed for, at du af og til skal bekæmpe ukrudt, flisepest og alger. Det kan derfor være en hård og tidskrævende proces at gøre din terrasse ren og pæn, hvorfor det ikke er en skam at søge hjælp hos professionelle. Du kan eksempelvis opsøge Dansk Fliserens, som kan rense og imprægnere dine fliser. På den måde kan du komme alger og flisepest til livs. Derudover er det værd at pointere, at en fliserens kan være med til at forlænge levetiden på dine fliser. Du vil sandsynligvis få brug for en fliserens før eller siden, da de mange regnvejrsdage – som vi har en del af i Danmark – ofte fører til algevækst.

Hvordan kan du selv ordne din terrasse?

Det kan være, at du ikke synes, at du har behov for hjælp til at vedligeholde din terrasse. I den forbindelse findes der også mange metoder, som du kan forsøge dig med, når din terrasse skal gøres sommerklar. Du kan eksempelvis bruge en stålbørste, der sidder på et skaft, til at fjerne ukrudt, græs og mos mellem fliserne. Du kan endvidere bruge en ukrudtsbrænder. Det er dog ikke den bedste løsning, hvis sommeren går hen og bliver meget tør, da du kan risikere at starte en brand.

Efter at du har fjernet ukrudtet, kan du strø ukrudtshæmmende fugesand ud over din terrasse. I den forbindelse skal du sørge for at få fugesandet grundigt fordelt mellem fliserne, hvilket du kan gøre ved hjælp af en kost. Når fugesandet er fordelt mellem fliserne, vil det blive mere besværligt for ukrudtet at gro op mellem dine fliser, hvilket letter dit arbejde på terrassen.

Få havemøblerne sat frem og indtag din terrasse

Når du har gjort terrassens underlag rent, er det tid til at finde havemøblerne frem, således at du kan blive klar til at indtage din terrasse og nyde sommeren. Start med at få dine havemøbler vasket og støvet af, således at havemøblerne stråler og komplementerer det fine og rene fliseunderlag. Hvis du ønsker at skabe en hyggelig sommerstemning på din terrasse, kan du endvidere plante en række forskellige sommerblomster i nogle havekrukker, som kan tilføre din terrasse et frisk pust.

Når du har gjort havemøblerne rene – og måske fået plantet nye blomster – bør du være klar til at indtage din terrasse og nyde de mange solskinstimer, som vi forhåbentligt får i resten af juli og august.

Related links