Skip to main content

Bruschetta - en nem og lækker forret

Nyhed   •   Nov 28, 2016 15:04 CET

Lækker bruschetta, der kan bruges som forret eller snack. Med både friske tomater og mozarella vil den sikkert imponere dine gæster.

Sprødt madbrød, friske tomater, basilikum og mozzarella. Bruschetta er både en hurtig og lækker ret, der både kan bruges som forret, frokost eller snack.


(4 personer)

Du skal bruge:

1 stk. stenovnsbagt madbrød med kartoffel og timian, optøet
1 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
4 solmodne tomater i tern uden kerner
2 stk. friske mozzarella i tern (250 g)
1 lille rødløg, finthakket
2 spsk. olivenolie
1 potte basilikum grofthakket
½ tsk. seasalt
Frisk kværnet peber

Pynt: Frisk basilikum

Sådan gør du:

1) Optø madbrødet. Skær det i skiver på ca. 1,5 cm.
2) Grill på grillpande, ovn, grill eller toaster.
3) Gnid brødsiden med et halveret hvidløg. Pensl med olivenolie.
4) Vend tomatterne og mozzarellatern i en skål med rødløg, olivenolie, hakket basilikum, seasalt og kværnet peber.
5) Anret alle brødskiver på et fad, fordel tomatblandingen på hver skive.
6) Pynt med frisk basilikum.

Velbekomme.