Pressemeddelelse -

Aktiv og underholdende kommunikation skal engagere skiglade danskere, som ikke kan vente!

Træd ind i Højmark Rejsers ski-univers og mærk stemningen af skiferie i særklasse. Rejsebureauets landsdækkende ski tour gæster 4 danske storcentre henover efteråret.

Marketingchef Trine Ørskov fortæller:

- Ski touren er et alternativ til traditionel markedsføring. Tendenser og analyser viser, at vi som forbrugere i langt højere grad vil forføres via relevante oplevelser, nærvær og meningsfyldt dialog med substans. På ski touren giver vi en smagsprøve på den gode rådgivning, den personlige service og Det Lille Ekstra, som er nøglebegreber i vores forretning, siger Trine Ørskov. 

Skiinteresserede er velkomne til skiskoleundervisning via Wii og muligheden for at prøve kræfter og talenter af i skisimulatorer. Bureauets personale serverer fra afterskibaren og står klar med kompetent rådgivning og et godt tilbud til gæsterne.

Kampagnen skydes i gang med 3 små film, som illustrerer de udfordringer, der kan være forbundet med længslen efter skiferie. Filmene kan bl.a. ses på Højmark Rejsers hjemmeside ligesom de vises i ski-universet på ski touren.

Som supplement til touren kan skiglade danskere kickstarte den kommende skiferie med et digitalt fotoalbum fra drømme-rejsemålet. Albummet sendes via facebook til de venner, man vil have med på ferien, og alle inviterede bliver en del af billederne i albummet. Prøv det her.

Ski touren kommer forbi følgende storcentre:

Rosengårdcentret i Odense d. 15 & 16. oktober
Fisketorvet i København d. 22 & 23. oktober
Bruuns galleri i Århus d. 26 & 27. oktober
Kolding storcenter d. 5 & 6. november  

Ved spørgsmål kan marketingchef Trine Ørskov kontaktes på tlf. 96 74 23 75, på mobilnr. 20314804 eller på e-mail trine@hojmark.dk.

Emner

  • Turisme

hojmark-koncernen
tog sin begyndelse i 1992, hvor Højmark Rejser begyndte at arrangere skirejser til Østrig. I dag er koncernen Skandinaviens største alpine skirejsekoncern med hovedkontor i Ringkøbing. Koncernen består af skirejsebureauer med speciale i Alperne: Højmark Rejser i Ringkøbing og Lion Alpin i Göteborg sender danske og svenske gæster på ski i Østrig og Italien. hojmark-koncernen ejer desuden det onlinebaserede rejsebureau Clickski.com, som sælger skirejser til Østrig og Tyskland. I skisæson 2010 rejste mere end 25.000 gæster på ski i Østrig, Italien og Tyskland med hojmark-koncernen. Vi er i alt 25 medarbejdere samt 70 skiguider i sæsonen.