Pressemeddelelse -

Honeywell lancerer Bluetooth-aktiveret fastmonteret gas-detektor til kommerciel og lettere industriel anvendelse

HONEYWELL LANCERER BLUETOOTH-AKTIVERET FASTMONTERET GAS-DETEKTOR TIL KOMMERCIEL OG LETTERE INDUSTRIEL ANVENDELSE

Tilsluttet detektor fungerer sammen med en smartphone med henblik på at forenkle og fremskynde installations-, vedligeholdelses- og rapporterings-opgaver

POOLE, U.K., 9 august, 2017 – Honeywell (NYSE: HON) annoncerede i dag en ny Bluetooth-aktiveret fastmonteret gas-detektor til lettere kommerciel industriel anvendelse, som gør det nemt for brugerne at opsætte og vedligeholde udstyr ved hjælp af en enkel smartphone-app.

Sensepoint XCL er en vægmonteret enhed, som overvåger om niveauet af specifikke farlige gasser bliver for højt – ammoniak, kulilte, svovlbrinte, kvælstofdioxid, ilt eller brandbare gasser – med henblik på at sikre driften og de ansatte. Parret med en smartphone ved hjælp af en app der kan downloades, kan éen enkelt installatør opstarte, vedligeholde og styre Sensepoint XCL uden at det kræver endnu en person i kontrolrummet. Det bliver også nemmere at udarbejde systemrapporter i henhold til myndighedskravene.

”Handels- og erhvervs-virksomheder afhænger af gas-overvågningsteknologi, for at kunne sikre deres ansatte og at driften forløber uden forstyrrelser. Gas-detektorer der er nemme at installere, betjene og vedligeholde, sparer tid og penge”, fortæller Duncan Gooch, produktchef hos Honeywell Industrial Safety. ”Ved at kunne kontrollere detektoren fra en mobil enhed bliver det nemmere at installere og vedligeholde enhederne, og brugerne kan desuden udarbejde obligatoriske rapporter nemt og hurtigt, der opfylder sikkerheds- og miljø-lovgivningen”.

Sensepoint XCL giver brugerne mulighed for at løse opgaver trådløst på en afstand af op til 10 meter for nem opsætning og vedligeholdelse, og kan installeres og kalibreres af blot éen enkelt person. Den intuitive Honeywell Sensepoint XCL app guider éen igennem opsætning, kalibrering, test samt vedligeholdelse, og brugerne har desuden mulighed for at generere testcertifikater, vedligeholdelsesrapporter og dokumentation.

Sensepoint XCL, som kan anvendes med Honeywell’s Touchpoint Plus controller og andre controllere og bygningsautomatiserings-systemer, anbefales til mange kommercielle og lettere industrielle miljøer, herunder garager, parkeringsområder, hospitaler, kedelrum, tankstationer, storkøkkener, busterminaler, pakhuse, akkumulatorrum, højhuse og laste-områder.

Honeywell er verdensførende inden for gas-detekteringsteknologi og har det bredeste udvalg af detekteringsteknologi-løsninger, der er udviklet med henblik på at beskytte arbejdere og driften mod giftige og brændbare gasser, flygtige organiske forbindelser (VOC’er) samt andre gasrelaterede risici. Honeywell gas-detektorer anvendes i tusindvis af erhvervsejendomme, industrianlæg, kemiske raffinaderier, laboratorier, fabriksanlæg, kraftværker og boresteder rundt om i verden.

Honeywells gas-detektorer udgør en del af virksomhedens brede udvalg af industrielle sikkerhedsprodukter og løsninger, hvilket omfatter beskyttelsesudstyr, der dækker alt fra top til tå, herunder hjelme, støvler, høreværn, sikkerhedsseler, åndedrætsværn og elektrisk sikkerhedsudstyr, udrykningsudstyr til førstehjælpsydere og beskyttelsesudstyr til øjne, hænder og fødder.

Få flere oplysninger om Honeywell Industrial Safety samt deres produkter og tjenester på virksomhedens website på http://www.honeywellsafety.com

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • bluetooth
  • gas-detektor
  • sikkerhed
  • honeywell

Honeywell (www.honeywell.com) er en Fortune 100 software-industrivirksomhed, der leverer branchespecifikke løsninger, som omfatter rumfart og produkter og tjenester til bilindustrien, styringsteknik til bygninger, boliger og industri og højtydende materialer globalt. Vores tekniske løsninger hjælper alt fra fly, biler, boliger og bygninger, fabrikker, forsyningskæder og arbejdere til at blive tættere forbundne og gøre vores verden mere intelligent, sikrere og mere bæredygtig. Besøg www.honeywell.com/newsroom for at få flere nyheder og oplysninger om Honeywell.

Honeywell Safety and Productivity Solutions (SPS) udvikler produkter, software og forbundne løsninger, der forbedrer produktiviteten, sikkerheden på arbejdspladsen og aktiv-ydelsen for vores kunder over hele kloden. Vi opfylder dette løfte baseret på vores brancheførende mobile enheder, software, cloud-teknologi og automatiseringsløsninger, den bredeste vifte af personlige værnemidler og gas-detekteringssystemer samt kundetilpassede sensorer, kontakter og regulatorer. Vi producerer og sælger også et bredt sortiment af fodtøj til arbejde, leg og udendørsaktiviteter, herunder varemærkerne XtraTufTM og Muck BootTM.

Kontakt

Kristina Lagerstedt

Pressekontakt Field Marcom Manager Europe +46 (0)42 88 135