Skip to main content

Harpa i Reykjavik er kåret som Nordeuropas bedste kongrescenter i 2012

Pressemeddelelse   •   Aug 22, 2013 15:32 CEST

”Udover Harpas fantastiske beliggenhed på kanten af Atlanterhavet, er faciliteterne i top kombineret med kundeservice på højt niveau” oplyser Charles Vandeleur, redaktør af MICE Report som står bag kåringen. Icelandair, som har fløjet rejsende til Island gennem i over 75 år, kan også mærke øget interesse for Island set med kongresøjne. 

Harpa er ikke kun et smukt og skulpturelt bygningsværk, der er også tænkt i bæredygtighed og miljø under tilblivelsen af Reykjaviks nye mødested. Det gælder affaldssortering, genbrug og energibesparende materialer kort sagt hele vejen rundt. Opvarmning af huset kommer naturligvis fra den islandske undergrund.

Siden åbningen i maj 2011 har over 2 mio. gæster lagt vejen forbi Reykjaviks nye vartegn  og lyttet til alt fra Björk til Berliner Philharmonikerne. Harpa blev i 2011 valgt af Travel & leisure Magazine til at være blandt de bedste koncerthuse i det nye årtusinde.

Blåstemplingen af Harpa, som bedste kongrescenter, er fint i tråd med efterspørgslen og interessen for Island som kongres- og konferencedestination.

Mere om Island generelt og rejser til Island kan ses på icelandair.dk. Læs mere om Harpa på www. harpa.is 

Icelandair er det førende flyselskab som tilbyder flytransport til og fra Island og det øvrige Europa og som derudover er et attrakttivt alternativ til og fra Nordamerika. Icelandair tilbyder sikre, pålidelige flyforbindelser og udsøgt service til storbyerne på begge sider af Atlanten.

Flyselskabet har base i Island og udnytter således landets gode beliggenhed midt mellem Nordamerika og Europa for at udbygge et stadigt voksende internationalt rutenetværk med Island som centrum. Icelandair er en del af Icelandair Group.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar