Pressemeddelelse -

Iceland Airwaves annoncerer, at Björk optræder på festivalen

Danske musikfans får mulighed for at se Björk optræde på dette års udgave af musikfestivalen Iceland Airwaves (som finder sted den 12. til den 16. oktober).

Det er blevet annonceret, at den utroligt populære sangerinde vil byde på en særlig optræden med sit Biophilia-liveshow to gange under festivalen og spille yderligere fire intimkoncerter i den nyåbnede koncertsal Harpa i det centrale Reykjavik.

Under disse unikke liveshows vil Björk fremføre nye sange fra det kommende studiealbum Biophilia samt musik fra hendes genretrodsende bagkatalog i selskab med en gruppe unikke musikalske samarbejdspartnere og et kor med 24 piger.

Showet vil indeholde en række specielt udtænkte og udformede instrumenter, blandt andet et specialfremstillet digitalt styret orgel og et ti meter højt pendul, der udnytter jordens tyngdekraft til at skabe musikalske mønstre.

Björk vil optræde to gange på Iceland Airwaves – onsdag d. 12. og søndag den 16. oktober. Biophilia-showet vil desuden kunne opleves onsdag den 19., lørdag den 22., tirsdag den 25. og fredag den 28. oktober i Harpa, og billetter kan fås her.

Derudover kan billetter til koncerten tilføjes for 500 kr. under bookingprocessen for alle Icelandair-feriepakker eller efterfølgende ved at gå ind i din reservation.

De, der allerede har købt billet til Iceland Airwaves, har mulighed for at komme gratis til koncerterne den 12. og den. 16. oktober. Der udloddes 200 billetter til hvert show til indehavere af armbånd/festivalbillet efter “først til mølle”-princippet på dagen for hvert show.

Billetsalget åbnes den 14. juli klokken 12:00 GMT via www.harpa.is ogwww.icelandairwaves.is

Musikelskere kan stadig købe Icelandairs Iceland Airwaves-pakketilbud, som omfatter flyrejse og en Iceland Airwaves festivalbillet – hotelovernatning kan inkluderes mod pristillæg.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • islandsk musik
  • biophilia
  • björk
  • ferie i island
  • iceland airwaves
  • icelandair
  • rejser til island

Icelandair is a leading airline offering flights to and from Iceland, and an attractive option for cross-Atlantic flights. Icelandair provides safe, reliable flights and exceptional service on flights to metropolitan areas on both sides of the Atlantic.

The airline operates out of Iceland, and uses the country's geographical location mid-way between America and Europe, as an opportunity to build an ever-growing network of international routes with Iceland as a hub. 

Icelandair is a part of Icelandair Group.

Kontakt

Lea Gestsdóttir Gayet

Pressekontakt Communication Manager +45 33 70 22 00/ +354 5050 300

Relateret materiale