Skip to main content

Populær hundepasning udvider forsikringsdækningen

Pressemeddelelse   •   Jan 05, 2018 09:06 CET

Den private hundepasning Dogley.com udvider nu forsikringsdækningen, så både dyrlægebehandling, hvis hunden kommer akut til skade, samt skader på hundepasserens løsøre bliver fast del af ordningen.

Den populære private hundepasningsordning Dogley.com udvider nu forsikringsdækningen, så både dyrlægebehandling, hvis hunden kommer akut til skade, samt skader på hundepasserens løsøre bliver fast del af ordningen. If Skadeforsikring er forsikringsleverandør.

En af de største bekymringer blandt private hundepassere er, hvordan situationen håndteres, hvis gæstehunden ødelægger genstande, tøj eller inventar i hundepasserens hjem. Det kan give en ellers vellykket pasning et kedeligt efterspil, når det skal afklares, hvem der skal betale for Kähler vasen, der blev væltet af en logrende hundehale eller sønnikes dyre sneakers, der blev tygget i stykker af en ivrig hvalp.

- Ofte drejer det sig om mindre ting som fx. sko eller tøj, men for hundepasseren er det ubehageligt at bede ejeren om at erstatte de ødelagte genstande, og juridisk er ejeren ikke forpligtiget til at dække for de skader hunden har lavet, fortæller direktør i Dogley, Thomas Keller.

I samarbejde med forsikringsselskabet If har pasningstjenesten Dogley nu udvidet den forsikring, der altid følger med, når man booker pasning via Dogley. Fra årsskiftet dækker forsikringen ikke alene dyrlægebehandling, hvis hunden kommer akut til skade under pasningen, men også skader på hundepasserens løsøre, som gæstehunden måtte forårsage. Det betyder, at både hundeejere og hundepassere kan føle sig mere trygge.

Fra If Skadeforsikring forklarer produktansvarlig Jacob Nielsen:

- Gode forsikringsordninger er basalt, når det handler om deleøkonomi. Vi er glade for at kunne levere den tryghed, der kan få endnu flere til at benytte Dogley. Det er både en spændende samarbejdspartner for os og en platform, der dækker et åbenlyst behov.

Dogley er Danmarks største platform for privat hundepasning. Løsøredækningen af hundepassernes indbo er inkluderet i alle pasningsaftaler, der bookes via Dogley.

Fakta om Dogley.com

  • Dogley startede i Danmark i 2016, og har pt. næsten 10.000
  • Der er tilknyttet over 1.000 godkendte passere, som bl.a. tilbyder hundepasning og -luftning
  • I 2017 blev Dogley også lanceret i Sverige og Norge
  • Sammen med Dansk Kennel Klub afholder Dogley de første specialkurser for private hundepassere i Danmark
  • Alle pasninger som bookes via Dogley er inkl. forsikring, hundekyndig support og sikker betaling
  • I 2017 formidlede Dogley hundepasning for over 1 mio. kroner

Kort om If

If er Nordens største skadeforsikringsselskab og forsikrer det, der er værdifuldt i livet: Mennesker, dyr, boliger, biler og dine ting. If sørger også for at virksomheder får forsikret deres værdier og aktiviteter, så de kan fungere som normalt, selvom de skulle få en skade. Takket være 6.800 dygtige medarbejdere, heraf ca. 600 i Danmark, kan 3,6 millioner kunder i Norden og Baltikum føle sig trygge ved, at de vil få den hjælp de har brug for, hvis noget skulle ske. If er ejet af den finske finanskoncern Sampo.